Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 *
BRATSBERG AMT.
Fornlevninger:
Stenalder....................1
Broncealder.........0
Ældre jernalder........3
Yngre — ........16
Sum 20
I Kjøbenhavns Nationalmuseum haves en vievands-kjedel af
messing, 18 cm. høi, som har hængt i Vinje kirke.
I en indberetning af 1846 fra sognepræst Wolff i Saude gives
en beskrivelse, ledsaget af en kartskisse, af murlevninger paa en
udslaat, kaldt Øvrebø, omtrent 1000 skridt oppe i fjeldet ovenfor
Vinje præstegaard. Ved enden af den bratte opgang fra
præste-gaarden var der en mur af løse stene, som i forbindelse med en
fremspringende fjeldvæg paa modsvarende side dannede en
port-Noget ovenfor, lidt tilhøire, var der mure af to bygninger, adskilte
fra hinanden ved en 2*/^ alen bred gang; hver af bygningerne
var 12 alen läng, og murene stod igjen til 3 alens høide. Paa
en liden høide ovenfor disse mure fandtes 3 hjørnestene af en
bygning (muligt et bur) og en dørhelle. Rundt den sidstnævnte
høide og derfra gik en vei ned til den først omtalte port.
Desuden gik der længere tilhøire en hulvei op til de to ved siden
af hinanden staaende bygninger, hvilken hulvei danner en anden
adkomst til høiden nedenfra; op til den gaar nemlig en trang
dal, begrændset paa begge sider af bratte fjelde. Ved denne
hulvei var paa siden af den en ikke meget lang mur, bestaaende
af to arme, stødende sammen i en stump vinkel, hvis toppunkt
vender ud mod veien.
Stedet omtales ogsaa i korthed i Lunds beskrivelse over Øvre
Telemarken, Kbh. 1785, pag. 192, hvoraf blot er at mærke, at
her «sees rudera af gamle store mure».
Paa gaarden Høgetveit var længe opbevaret
«Høgetveit-hjorten», som var støbt af klokkemetal, hul med én klap eller
lidet laag i nakken samt tud i munden. Efter sagnet fandtes
den en juledags morgen staaende paa dørhellen, og det antages,
at den var bragt did af et eller andet velvilligt underjordisk
væsen; derfor blev det senere fast skik hver juleaften at sætte
en skaal med øl paa dørhellen som tak for gaven. Ifølge sin
herkomst var hjorten hellig og maatte ikke skilles fra gaarden,
og den har været opbevaret paa Høgetveit fra umindelige tider.
Den antoges at være skudfri, men det viste sig i den senere
tid ikke at være tilfælde; thi en dygtig skytter, som flk tilladelse
til at forsøge sig, gav den et stygt skudsaar i halsen. Den er
nu paa universitetets oldsamling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
