Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624 *
BRATSBERG AMT.
Trods sognepræst B. Landstads forbøn blev Neslands kirke
nedrevet i 1847 samtidig med den nye kirkes indvielse, og inden
den var tilstrækkelig undersøgt. Nogle aar efter (1852)
offentliggjorde Landstad sit digt «Neslands kirke» til dens ihukommelse.
Om Neslands bygd skriver Landstad, at den ligger
nedsænket i en trang dal ved den skummende Tokke eller Totakelv og
har intet, der særlig udmærker den fra andre fjeldbygder. Det
eneste, som kunde vende opmærksomheden hen til den ensomme
dal, har folket nu berøvet sig selv. Der stod nemlig en af disse
gamle mærkelige stavkirker, som især ved de af professor Dahl
udgivne tegninger i den senere tid har tiltrukket sig almindelig
opmærksomhed som en for vort land særegen og andre steder
ukjendt byggeform.
Neslands kirke havde staaet over 600 aar og var endnu lige
rank, men den var bleven for liden for menigheden, og man
nødtes derfor til at bygge en ny. Den ny, temmelig firkantede
kirke, der blev sat ved siden af den gamle, blev indviet 1847,
og ved denne anledning bad jeg for stavkirken, at den maatte
blive staaende, uagtet man allçrede havde begyndt at lægge haand
paa den.
Man mødte mig blandt andet med det spørgsmaal:
hvorledes og af hvem skal den vedligeholdes? Det var den
sten, af hvilken den blev knust.
Neslands kirke var vistnok intet pragteksemplar, men den
havde dog et særeget præg, og foruden alderens ærværdighed,
saa var den maaske den eneste gjenstaaende kirke af dette slags,
om hvilken man med bestemthed vidste, naar den var bygget.
Jeg kan ikke nu opgive dens dimensioner, men den var
overmaade liden — den mindste kirke, jeg har seet, og dens
indskrænkede rum vidnede om, hvor ringe befolkningen paa hine
tider maa have været i denne egn. Dens lidenhed har vel ogsaa
givet anledning til det sagn, bønderne fortæller, at den først
blev bygget og opsat i Mannaasgrænd, men at en «hjuringjente»
(hyrdepige) bar den i sit forklæde til Nesland, og satte den der,
hvor den nu stod.
Koret, der var reist paa stolper ligesom et stabbur, var høit
hævet over skibet, fra hvilket en trappe førte op til alteret. Men
stolperne var skjulte ved den udvendig anbragte beklædning.
Malingen, der kun daterede sig fra 1713, og som, uagtet maaske
en efterligning af noget bedre, var udført af en mindre dygtig
haand, imponerede ved sit brogede udseende og maa, medens den
endnu eiede sin fulde glands, have afgivet et besynderligt skue.
Vægge og loft var overalt bemalede med store basunblæsende
engle i flagrende gevanter, med bibelske scener, sprog af skriften
’O. S. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
