Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAULAND HERRED. 637
Km.3
Store og lille Breivatn . 0.5
Vigvatn ....... 0 7
Del af Gje var vatn 0.03
Trovatn . ...... 0.2
Dyrdalsvatn...... 0 5
Bergsvatn ...... 0.4
Bovatn....... 0 4
Sandosvatn ...... 0 4
Valj urt jern ... . . 0.2
Del af Hovvatn (østre del). 0.1
168 smaavande eller dele af
saadanne ...... 5.1
Sämlet areal af ferskvand 128.7
Jordsmonet er muldjord paa sand og aur og paa myr eller
ogsaa paa glacialt lerholdigt grus.
Dyrket mark. Der er lidet dyrkbar mark, og herredet er i
denne henseende tarvelig udstyret; de eneste steder, der tillader
nogen opdyrkning, er bygden omkring og sydøstfor Rauland
hovedkirke langs Totakvatn, men jordbunden er stenet og tung at
dyrke, og høiden over havet er mellem 600—780 m.
Sommeren lader derfor længe vente paa sig, men naar den
kommer, kommer den med fart. De store snemasser tiner
forholdsvis hurtigt, især paa agrene, hvor man hjælper paa
snesmeltningen ved aatkast.
Agerbrugsredskaberne er primitive: Ard, hakke og træharv;
de samme agerflekker bruges aar efter aar, og disse flekker er
omtrent hele den opdyrkede jord paa gaarden. Opdyrket
england er der nemlig lidet af paa gaardene, og af kunstig eng med
græsfrø er der intet.
Behandlingen af gjødselen staar meget tilbage. Den blandes
aldrig, skjønt de fleste gaarde har let adgang til myrjord, særlig
skikket til denne brug. Endel bruger gjødselkjældere under
fjøset, andre kaster gjødselen ud, eftersom den falder, og lader den
ligge der hele vinteren paa fri mark og i fri luft, halvblandet
med sne. Udpaa vaaren kjøres den paa sneføret ud paa
agrene, hvor den lægges i smaa hauge og blir end yderligere
udarmet af vaarsol og vind, før den kommer ned i jorden. Man
blir da ofte nødt til at gjødsle agrene hvert aar. Det daarligere
england hævdes ved «grinding», det bedre ved overgjødsling. Kun
byg og poteter modnes, og i kolde sommere naar heller ikke disse
fuld udvikling. Man kan regne, at man gjennemsnitlig hvert 5te
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
