Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAULAND HERRED.
641
I herredets sydligste del er myrene mindre og hindrer ikke
færdselen.
Torv som brændsel anvendes ikke, skjønt det er smaat
nok med skogen.
De store myrer, som de omkring Møsstrand, er uskikkede
for dyrkning, da de ligger henimod 940 m. over havet.
Møsstrand samt en del af Rauland og Øifjeld har mange og
gode multemyrer; der blir ogsaa solgt en del, men dog ikke saa
meget, som der kunde.
Skog. Rauland ligger høit og er at betegne som fattigt
paa skog; skogen er mest løvskog — birk — der vokser i lierne
og paa skraaningerne, men den er som regel af smaa
dimensioner. Høiderne er bare.
Skogdriften giver derfor lidet udbytte. De fleste gaarde i
Rauland og Øifjeld har dog skog til husbehov, flere endog lidt
til salg. Men træerne er korte, krogede og kvistfulde og
uforholdsmæssig rodtykke i forhold til toppen og høiden, saa de
afgiver ikke noget bekvemt trævirke. Fra Øifjeld er desuden
transporten til vasdrag besværlig og flødningsomkostningerne betydelige,
saa det lønner sig lidet at hugge tømmer til salg. De skogteige,
der ligger nogenlunde beleiligt, er mere og mere solgte til
fremmede til udhugst.
Ved Lognvikvatn er den mest væksterlige gran- og furuskog
i Rauland; den staar her i ly for nord- og østenvinden.
Paa Møsstranden findes kun birkeskog, hvorfor hustømmer
maa kjøbes i Rauland og med stort besvær bringes over fjeldene
til Møsvatn, hvorpaa det saa videre flødes til
bestemmelsesstedet.
Nu vokser der kun birk ved Møsvatn, men i gamle dage
har der været furuskog, hvorom vidner de tyrirødder, som
findes mange steder i myrerne.
Det er større og mindre fururødder, som ligger i myrerne,
fornemmelig paa Møsstrand findes disse rødder.
Paa grund af den betydelige høide over havet vokser birken
helst som kratskog.
Naar løvet er udviklet, hugges kviste af de unge birke.
Løvet bindes sammen i knipper, tørkes og bruges om vinteren
til sauerne. Udover vinteren hugges ogsaa grener og kvister af
træerne, hvilke kvister gives kjørene at tygge «beit». Man
mener, at de ikke trives godt, uden de faar beit i tilstrækkelig
mængde.
En masse brisk dækker skogbunden og hindrer paa mange
steder birkens vækst.
IX — Bratsberg amt. II.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
