Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAULAND HERRED.
643
øverste Anneks vise Spor af dette Slags Arbeide; thi man seer der
temmelig dybe Grave i Høier og paa Sletterne, hvor de har
opgravet Malm — Røde- eller Myr-Malm; saa og smaa Grave, omtrent
2 Alen i Tværmaal, paa Bunden belagte med Steen og omringede
med en liden Muur, hvori Smeltningen er skeet. Levninger af de
til Smeltningen brugte Kul fandt man der for nogle Aar siden
ved at grave i en Høi, begroet med Mos, hvorunder var en
Kul-Miile i frisk og god Stand, skiønt ubrugelig af den Fugtighed og
Forvandskning, Kullene havde taget til sig. Det er da rimeligt,
at Malmen i disse smaa murede Grave er bleven smeltet til
Klumper af slettere eller bedre Gehalt. Hertil har de uden Tvivl
brugt Pustere at blæse med, og bevæget samme med Hænderne,
siden Smelteren blev kaldet Jer n-B læseren og Jernet
Blæst-Jern.
Endnu tydeligere sees dette af den megen Schlag, som
Bønderne kalde S i n n e r-S t e e n, og som findes alene i og omkring
disse murede Grave.»
Der tales om en forholdsvis tæt bebyggelse og stor
virksomhed i ældre tid, da der blæstes myrmalm ved Møsstranden.
Derom skal de mange omtalte rester vidne.
Sagnet siger og, at gaarden Hammeren skal bære sit navn
efter den store spiger-hammer, som der blev drevet med vand.
Hammerens eier hed — efter sagnet — Nugov Novarsgard
paa Novarsøja, ret ud for Hammeren. Han har forfærdiget en
lysehjelm til Aamotsdal kirke, som nu siges at opbevares der,
men den bruges ikke.
Sagnet beretter videre, at engang kom tyskerne og vilde
tage jernværket, men nordmændene mødte dem, og det kom til
slag omtrent der, hvor Hondleelven falder ud i Møsvatn. De skjød
paa hverandre fra hver sin side af elven, indtil endelig tyskerne
maatte give tabt. Paa den sandige bred noget vest for Holvik
er fundet, naar vandet har været høit og igjen er sunket, enkelte
bøssekugler, som forklares af hint slag. Maaske er dette en lokal
version af traditionen om tyskerne paa Guldnes.
Der er ingen industrielle anlæg i herredet.
Egentlige haandværkere er der ikke i Rauland, naar
undtages «bygdeskræddere», som næsten alle er piger.
Smede kan omtrent hver mand til husbehov, men
vanskeligere arbeider maa udføres udenfor bygden. Man bruger
hjemme-smedede ljaaer, men der er ingen ljaasmed. Ljaaerne faar man
fra Tinn, som ogsaa forsyner bygden med malere.
Mange træsko er solgt til de nedre bygder, hvor man ikke
har saa gode træskomagere som i Rauland. Før blev de fleste
træsko indført fra Toten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
