Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
NEDENES AMT.
vestsiden af Flingvatn, hvor grændsen mod Suldal herred
begynder.
Grændselinjen mellem Bykle og Hjelmeland er usikker, og
det eneste nogenlunde sikre punkt er vestsiden af Flingvatn.
Sagnet fortæller, at den paa dette vands østside liggende
Trætte-heller skal have sit navn deraf, at en østmand og en vestmand,
som var paa jagt, engang mødtes her. De blev uenige om
herberget, kom op at slaas, og østmanden vandt, saa at ikke alene
herberget, men hele Flingvatn for eftertiden skulde tilhøre østmændene.
Grændselinjen mellem Bykle og Suldal herreder — tillige
amts-grændse mellem Nedenes og Stavanger amter — gaar fra
Fling-vatns vestside over Høgaloft til Søileaaens munding i Skredvatn.
Herfra gaar den i ret linje til toppen af Grønnefjeld, skjærer
Holmevatns og Steinkilvatns vestre bugter og gaar videre mod nord
og derpaa et lidet stykke mod nordvest i den østre fjeldvæg af
Kallefjeld og til Kallevasleite, hvor en varde, der staar lidt
nedenfor det til Suldal hørende Kallevatn, angiver grændsen.
Grændselinjen gaar derfra til Urvatns sydvestre hjørne og herfra efter
Skyvasheia i flere bugtninger uden naturlige grændsepunkter til
Sky-vatnnuten og videre over Storhidlerfjeld til grændsevarden paa
Høge-holmen i Holmevatn, hvor grændselinjen mod Vinje herred begynder.
Det bemærkes, at grændselinjen, naar undtages i de 3 punkter:
Høgeholmen, Kallevasleite og Flingvatn, er usikker. Om
grændselinjen faar man den besked, at den gaar midtfjelds, og
rensdyrskytterne, som færdedes i disse egne, gik ind paa hverandres
felter, uden at der gjordes indsigelser eller opstod spørgsmaal
om ret, og de saakaldte hellere eller herberger for dyreskytterne
benyttedes ligeledes af skytterne fra begge nabobygder.
Ved at sammenholde opgaver fra de i fjeldene bedst kjendte
mænd og ved at undersøge, hvor langt skytterne fra begge sider
i almindelighed gaar, er grændsen her angivet.
Nedenes amts grændser mod Bratsberg amt er tidligere
nøiagtig angivet i Bratsberg amts beskrivelse, bind I, pag. 13—16.
Af amtets herreder grændser Bykle herred mod Vinje og Mo
herreder i Bratsberg amt, Valle herred grændser mod Mo og
Fyresdal herreder i Bratsberg amt, Bygland herred grændser mod
Fyresdal herred i Bratsberg amt, Aamli herred grændser mod
Fyresdal og Nissedal herred i Bratsberg amt, Vegaarsheien herred grændser
mod Nissedal herred, Gjerstad herred grændser mod Nissedal,
Drangedal og Sannikedal herreder i Bratsberg amt og Søndeled herred
grændser mod Sannikedal og Skaatø herreder i Bratsberg amt.
Ældre inddelilig. Nedenes amt hørte i middelalderen til
Egöafylki eller Agöir, hvilket fylke ogsaa indbefattede det
nuværende Lister og Mandals amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
