Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
NEDENES AMT.
Saa snart der bliver ly, bliver trævæksten frodig baade af
naaleskog og af kjælne løvtræer, og skjønt landet bevarer den
knausede, stærkt kuperede form fra skjærgaarden, faar
omgivelserne snart en helt ny karakter med hurtig veksling af vande,
tjern, smaadale, dyrkede strækninger og skog; i det hele er der
en rig og vekslende natur indenfor skjærgaarden. Længer op i
Nedenes fogderi, hvor der er mest naaleskog, bliver aaserne høiere
og skilles ved noget dybere dale, stigningen opad til heierne er
ofte bråt. og i høiderne er der forholdsvis jevnt.
Den sydlige del af Lille Tovdal, hele Mykland, Vegusdal og
Herefoss, kort alt det land, der ubegrændset, som det synes,
udbreder sig mod vest og sydvest, viser sig fra høiderne i Nedenes
fogderis midtre del som et skogbedækket hav af fjeldmark uden
udpræget høie toppe. En saadan skogmark er ogsaa landet mod
syd og sydøst, hvilken i det hele skraaner mod havet; her
stikker op den fjeldhump, som kaldes Jomaasknatterne eller
Tromlingerne, nordligst i Froland; disse maaler ikke mere end 427 m.,
er endnu skogbevoksede og benyttes som sjømærke.
Kun langsomt tiltager fjeldene i høide i Nedenes fogderi, og
det er først i den nordlige del af Aamli herred, at de naar op
over trægrændsen.
Nordlig for Hovdefjeld (525 m. høit) er en forsænkning, hvori
Vegaarsvatn ligger, og først et godt stykke nordenfor den sees fra
Hovdefjeld mod nord og nordvest høifjeldet at hæve sig over
skogregionen som et høiere plateau over skogen, dog uden
udprægede toppe, og de fjelde med snepletter, som sees længst
mod nord, tilhører vel fjelde udenfor amtet i Telemarken.
Fra heierne nordligst i Aamli paa grændsen mod Telemarken
og Setesdalen ser man over en egn, bestaaende blot af fjelde,
der næsten overalt er ganske nøgne, uagtet de ikke er meget
høie og heller ikke særdeles steile. I fugtigt veir viser de sig
sorte og ganske glindsende, kun enkelte vantrevne furuer har
kunnet fæste sig hist og her.
I Setesdalens fogderi er der i de sydlige herreder ei heller
store høider, men i den egentlige Setesdal ligger meget betydelige
strækninger over skoggrændsen, og her er landet i heierne et
høifjeld, hvor der hist og her ligger snefonner aaret rundt, om
der end intetsteds optræder isbræer.
De fjeldstrækninger, som ligger paa vestsiden af Setesdalen,
har man kaldt Vestheieme, og fjeldet paa østsiden Østheierne, og
store strækninger i Setesdalen og i naboamterne er sammenfattet
under den geografiske betegnelse Setesdalens heier.
I høiderne paa disse heier er der øde klipper af gneis mellem
sneen og myrerne, og kløfterne og dalene er den største del af
aaret fyldte med sne eller er til midt om sommeren et myret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
