Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
33
med ringe udbredelse. Den er fundet ved Søndlevatn kornet med
tommebrede stykker af labrador og augit. De som sjømærker
bekjendte Tromlingerne eller Jomaasknuderne syd for Nelaagvatn
bestaar af gabbro. Videre optræder gabbro i mindre felter i
Søndeled og Gjerstad.
Paa odden nord om Risør er der gabbro.
I Bygland er fjeldet i øst for Langerak gabbro.
Hyperit eller gabbro optræder paa en mod nord
fremspringende odde af Fredsøen, øst for Ny Hellesund. Den er der
gjen-nemsat af almindelig pegmatit i gang og af augitporfyr.
Hovdefjeld øst for Nelaagvatn bestaar af syenit.
Ved siden af de nævnte i større masser optrædende
bergarter forekommer mange steder gange af forskjellige bergarter.
De vigtigste af disse gange er flere slags granitgange og
gange af amfibolit, augitporfyr og glimmerporfyr.
Granitgangene er dels almindelig grovkornet pegmatit, i
hvilken der optræder indtil mandsstore stykker af kjødrød
ortho-klas, grønlig hvid oligoklas, drøi hvid kvarts eller glasglinsende
kvarts; disse ligger uregelmæssig om hverandre, udsondrede i
store partier, ved siden af alenlange plader af mørk
magnesia-glimmer, snart sort, snart lys grøn.
Det er paa disse gange, at der mangesteds drives brud til vinding
af feldspat for porcellænsfabrikation og kvarts for glasværkerne.
De samme brud betragtes af mineralsamlerne som
skatkam-mere, idet en hel mængde mineralier optræder paa gangene,
saasom orthit i svære krystaller, videre euxenit, alvit og thyrit,
hvilke sidder i rød feldspat i skiver mellem den mørke glimmer,
yttrotitanit, magnetjernsten i store krystaller, grøn apatit, sjøgrøn
kaliglimmer i 6-sidige tavler, kalkspat i skalenoedre.
Saadanne brud er der ved Mørefjær, Helle, Buø, Garta,
Narestø, Alve, Ijofstad, Askerø og Sandø.
Alle mineralier fra disse findesteder optræder paa
pegmatit-gangene.
Pegmatitgangene har i almindelighed ganske svagt fald, og over
gangene ligger grundfjeldets lag, hvilke som et tag bedækker
de grovkornede gange, hvorpaa der arbeides.
Vakker skriftgranit forekommer gjerne nærmest sidestenen i
det hængende.
Granit med hvid feldspat sætter op gange; de fører tillige
mørk glimmer og kvarts og destiden andre mineralier som orthit,
grøn og hvid apatit, molybdænglans, sort turmalin og magnetkis.
Saadanne gange forekommer ved Søndlevatn, vest for Grimstad.
Hornblendegranit bestaar af rød orthoklas, ravnsort
hornblende i store krystaller samt noget kvarts. Den fører derhos
flere mineralier, saasom zirkon, titanit, orthit, kis. Denne granit
3 — Nedenes amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
