Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
35
Det antages at have været en sammenhængende landis, som
dækkede Norge, Sverige og Finland med udbredelse over den
største del af Rusland, Danmark og hele den nordtyske slette
med Holland og delvis Storbritannien. Det sees blandt andet
deraf, at stene fra Kristiania omegn optræder i Jylland,
Vesttyskland, Holland og England.
Flytningen af de fremmede blokke, der betegner isens
bevægelsesretning, synes i et tidsrum af istiden at have fundet sted
langs Norges sydkyst, fra nordøst til sydvest, og
bevægelsesretningen synes paa et stadium at have dreiet rundt kysten, eller
den har gaaet rundt ved Lindesnes opover til Jæderen, eftersom
man her støder paa ikke faa fremmede bergarter fra
Kristianiafjordens omegn. Ismasserne fra det sydøstlige Norge og fra Sverige
og Finland synes paa et stadium af istiden at have fyldt
Skageraks bækken og at have taget veien langs kysten.
Et bevis herpaa er f. eks., at. blokke af Tønsbergs porfyr
og Larviks syenit findes paa Sandø udenfor Dybvaag.
Blokke af rød lersandsten og almindelig brun feldspatporfyr
enten fra Skiensdalen eller fra Holmestrand og Horten findes paa
Merdø udenfor Arendal.
Ved Rorevatns vestlige ende nær Grimstad er iagttaget i 80
m.s høide en stor blok af det larvikske syenitfelt. I Bliksund,
mellem Lillesand og Kristiansand, saa Keilhau en syenitblok, 6
fod lang, fra Fredriksværn. De her nævnte blokke tyder paa
en flytning langs kysten.
Senere begyndte ismasserne at smelte, isen trak sig tilbage,
Skageraks bækken var ikke længer fyldt af is, men indlandsisen
havde en grændse, som er angivet ved de jøkelgjærder eller
moræner, som isen lagde op foran sin ende. Eftersom bræens
ende skred tilbage, har den efterladt deslige spor, der tillader at
slutte sig til dens udbredelse.
Særlig mærkelig er en overmaade lang endemoræne, som
kan følges over Smaalenenes amt, Jarlsberg og Larviks amt,
Bratsberg amt og tillige som banker udenfor kysten af Nedenes amt.
Den kan efter de svenske og finske geologer ogsaa spores i
Sverige og Finland lige til de store russiske sjøer.
Allerede Keilhau har omtalt denne endemoræne under navn
af raet paa strækningen fra Fredrikshald til Moss og vist,
hvorledes de ligger foran forskjellige sjøer, saaledes Venraet foran
Femsjø, Rokkeraet for Rokkevatn, raet ved Gleng, ved Tunesjø,
ved Vandsjø.
Paa lignende vis strækker der sig et ra som en fortsættelse
af Smaalenenes ra fra Horten mod sydvest foran en række
ind-sjøer, hvoriblandt Farrisvatn, hvor bøkeskogen ved Larvik ligger
paa morænen; denne moræne gaar ud i havet ved Helgeraaen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
