Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AARSTIDEHNE OG VEIRLIGET.
43
Huler omtales fra forskjellige dele af amtet, og endel af
dem skal her nævnes:
I Haugsjaakniben under gaarden Haugsjaa i Froland findes en
hule i toppen af fjeldet i form af en bagerovn med plads for
8—10 mennesker. Indgangen er trang.
Ved gaarden Tjoveneset i Bygland ligger Tjovehedder
(Tyve-helleren) oppe i den bratte væg af en af Aardalsnuts udstikkere.
Veien til hulen gaar gjennem en bråt stenur.
Andre huler i Bygland er: Skinneglopphelleren mellem Aaraksbø
og Austad ved Helleviken, Tjovehelleren i Skorsfjeld.
I Kyllands eiendom i Herefoss er en hule kaldet Rommunds
heller, og tæt ved helleren er en jettegryde, som for en stor del
er gjengroet.
I Kil skog i Vegaarsheien, omtrent en fjerdings vei nord for
gaarden, ligger Svendsknold; der er en hule ca. 70 fod dyb og 4
mindre huler i kalksten.
Disse huler i kalksten er øiensynlig dannet af rindende vand,
idet sædvanligt kulsyreholdigt vand har evne til at opløse kalksten.
Under Klingermyrknuten i Lien skog i Holt er en temmelig
dyb hule ind under fjeldet..
Lindstøl nævner nogle huler i sine slægtstavler:
Straks nordenfor Kærestad ligger Dukemyr, og der er indgangen
til en lang hule gjennem Huldrefjeld. Om den gaar det sagn, at
den er en fjerding lang; gaar man ind i den, skal man først faa
se dagens lys ved Simonstad, men ingen skal have været inde i
den. Der er det sædvanlige sagn om en hund, som engang løb
igjennem, og som kom frem med haarene brændte.
Videre nævner Lindstøl Henrikshulen ved Slettaas og
Ettedals-hiden ved Espeland.
Sneskred Og stenskred. Særlig udsat for stenskred eller
sneskred er ikke mange gaarde i amtet.
Gaardene Tveit, Skaamedal og Kaanes i Bygland er noget udsatte,
og i Aamli kunde nævnes Lia og endel af Øvre Ramse i Tovdal.
Evig sne. Snefonner, der ligger aaret rundt, forekommer i
Bykle og Valle. Arealet angives til 13.97 km.2
Aarstid erne og veirliget.
Nedenes amt ligger, som før angivet, mellem 58° 5’ 50" og
59° 41’20" nordlig bredde.
Solens opgang og nedgang ved sommersolhverv og dens
opgang og nedgang ved vintersolhverv sees fra forskjellige bredde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
