Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
NEDENES AMT.
forskjel i temperaturen, megen fugtighed, stærke vinde, især om
vinteren, megen nedbør og et stort skydække, og dette er da
foraarsaget ved havets nærhed.
Indlandsklimatet har varm sommer, kold vinter, tør luft,
svage og uregelmæssige vinde, klarere himmel og mindre nedbør.
Den daglige og aarlige veksel i temperaturen og fugtigheden er
betydelig. Aarsagen ligger i solens stærke varmevirkning paa
landjorden om sommeren og jordbundens stærke varmeudstraaling
om vinteren.
Høifjeldsklimatet er lidet studeret, da der ikke er stationer
i store høider over havet; thi folk tager ikke ophold der til
stadighed.
Solstraalingens intensitet tiltager opad som følge af, at
atmosfæren tyndes og derfor opsuger mindre og mindre mængder
varme. For luften er imidlertid selve jorden den fornemste
varmekilde, idet jorden meddeler sin varme til luften.
Temperaturen aftager med afstanden fra denne fornemste
varmekilde eller med høiden over havet. Denne temperaturaftagen
opad er forskjellig, men udgjør gjennemsnitlig 0.5—0.6° C. pr.
100 m. stigning.
Den har en aarlig periode med maximum om sommeren og
minimum om vinteren.
Imidlertid viser erfaring, at der er vigtige undtagelser fra
denne regel i bjergegne, idet temperaturen i dalbunden ofte er
lavere end oppe langs fjeldsiderne, især i varme, vindstille nætter.
Fordunstningen er under forøvrigt lige omstændigheder meget
raskere i høifjeldet, da lufttrykket her er mindre. Heraf kommer
den eiendommelige gjennemsigtighed hos høifjeldsluften.
Regnmængden paa høifjeldet er af interesse.
Langs fjeldsiderne tvinges luften til at stige tilveirs,
hvorved den afkjøles under kondensation af dens vanddampe.
Regn optræder derfor tilfjelds meget rigeligere og hyppigere
end i lavlandet.
Her maa dog erindres, at fjeldene i regelen har en tør side
og en regnside: Regnsiden vender imod den kant, hvorfra stedets
regnvind kommer, og hovedmassen af luftens fugtighed falder
ned her, medens den udtørrede luft blæser videre.
Paa Vestlandet er der saaledes af denne grund en betydelig
nedbør, medens fjeldene i det indre af landet er forholdsvis tørre.
Nedbøren falder med stigende høide over havet mere og
mere som sne. I en vis større høide, der afhænger af stedets
beliggenhed længere nord eller syd, kommer man til en grændse,
ovenfor hvilken der ligger evig sne.
Endelig paavirker fjeldenes form i høi grad vinden og
vindretningerne, idet fjeldene ikke alene virker forandringer i retningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
