Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ÅRSTIDERNE OG VEIRLIGET.
63
Men enkelte vintre kommer der store snemængder, og dersom
disse kommer før jul eller ved juletider, kan sneen blive liggende
endog til ud i mai i bakker, som vender mod nord. I
almindelige vintre er marken bar i slutningen af marts, oftest før.
I kystherrederne er sneen borte i regelen i midten af april
eller noget tidligere, men det kan hænde, at den gaar bort
sidst i marts; det har ogsaa hændt, at den har ligget april
maaned ud.
Kommer man længer ind i landet, gaar sneen bort i
slutningen af april og den første halvdel af mai og paa
heigaar-dene i regelen i mai.
I slutningen af april er sneen i almindelighed borte i
Vegaars-heien, med undtagelse af smaaflekker og paa afsølte steder i skogen,
hvor sne kan ligge til i slutningen af mai, ja i enkelte dybe
skogdale kan der ligge smaa sneflekker helt til St. Hans dag.
I 1822 kom der ingen sne hele vinteren igjennem i
Ve-gaarsheien, medens 1859—60 var den største snevinter, nogen
kan mindes.
I Aamli gaar sneen i almindelighed bort i midten af april.
Det har dog hændt, at sneen ikke er gaaet væk før i slutten af
mai ; saaledes aaret 1877, da man enkelte steder gik paa ski
pintseaften (sidste halvdel af mai), ligesom man samme tid ogsaa
kjørte paa slæde fra Aamli til Vegaarsheien. Men det har ogsaa
hændt, at man har sat poteter i slutten af marts, hvilket hændte
f. eks. vaaren 1882.
I Bygland gaar sneen bort i bygden i slutningen af april
eller i de første dage af mai.
I Valle begynder sneen at aftage i slutningen af marts, og saa
veksler oftest tø, regn og slud indtil midten af april. I slutten af
april er sneen i regelen borte nede i dalen ; i Bykle ligger den
noget længere ved gaardene. Det hænder, at der i begyndelsen
af mai har ligget 2 m. dyb sne ved Bykle kirke. 1 mai er
veirliget ofte raat og koldt og høiderne snedækkede.
Kolde vinde fra nord («reiskjølen», rensdyrkulden) skader
ofte den nylig opkomne sæd. I juni og juli falder kun
lidet regn.
Varme og mangel paa regn er oftest aarsag til misvækst.
Sæden skinner væk og giver ringe udbytte saavel i straa som i
kjærne. Et saadant misvækstaar kaldes «skjenaar». Jernnætterne
indtræffer mellem 25de—30te august og anretter ofte ødelæggelse
paa sæd og poteter. Om høsten er veirliget i regelen regnfuldt.
Regnfuldt veir i høsttiden besværliggjør indbjergningen og gjør,
at afgrøde af ager, og end mere af eng, kommer mindre god og
næringskraftig i hus. Frosten kommer omtrent i midten eller
slutningen af oktober, og med den den første sne; megen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
