Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
91
Kalvellfjorden i Eide og Vestre Moland har en dybde op til
29 m. og staar ved grunde sund paa begge sider af Auesø i
forbindelse med havet.
Forbi Saltholm fyr gaar fjorden ind til Lillesand, hvilken er
op til 59 m. dyb, og denne staar atter i forbindelse med
Skalle-fjorden, fra hvilken Asperøsundet mellem Asperø og Skogerø
fører ud.
Fra Skallefjord fører sund mod sydvest mellem Justøen og
fastlandet.
Steindalsfjorden gaar i nordvestlig retning mellem Aagerøen
og Hellersøen og fortsætter i nordvestlig retning ind i Høvaag
herred.
Isefjærfjorden i Høvaag herred staar ved trange løb i
forbindelse med Bliksfjorden, fra hvilken Bliksund fører ud til
Røine-vardsf jorden.
Mellem Ramsøen og det faste land i Høvaag gaar
Ramsøsundet.
Kvaasefjorden gaar i retning mod nordnordøst med
Randø-sund herred i vest og Høvaag herred i øst, og den fortsætter til
gaarden Kvaase i Høvaag.
Is paa havet Og i fjorde. Havet udenfor kysten er som
regel aabent det hele clclr, Sää at dampskibsfarten fra amtets byer
ikke lider noget afbræk paa grund af is; dog fryser i regelen
fjorden op til Tvedestrand, men dampskibene holder raak. I
enkelte strenge vintre hænder det, at kysten belemres med is;
saadanne vintre var den mellem 1708 og 1709 og i 1740.
I aarene 1879, 1881 og 1888 har skibsfarten været generet
af is paa kysterne af dette amt.
I slutningen af januar 1879 maatte skibe i Kattegat gjøre
vendereise for is ved Skagen.
Efter mildt veir fulgte i midten af januar 1881 streng kulde.
Den stærke kulde islagde først Øresund og fyldte Kattegat med
drivis, og der holdt paa at lægge sig is langs kysten østenfor.
saa at man fra Grimstad kunde se is, saa langt øiet naaede.
Efter noget mildere veir først i februar blev det atter koldt
veir med storm af sydøst og stort snefald. Isen lagde sig fra
Torungerne op til Færder. I den sidste halvdel af februar
maaned var der drivis paa kysten udenfor Oksø, og indløb og
sund var spærrede. Ved Kragerø laa isen, saa langt man kunde
se, og den aabne rende, som havde holdt sig langs landet, frøs
til. Endnu den 10de marts kunde dampskibene ikke komme ind
til Kristiansand for is.
Omkring den 19de marts begyndte det at blive bedre, efterat
der var kommet storm af sydvest med mildere veir og tildels regn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
