Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
81
der driver dette værks maskiner, samt sag- og møllebrug. Den
gjør derefter en skarp bøining mod øst, gjennemstrømmer
Holtdalen, hvor den danner Fostveitfossen, og udvider sig derpaa til
de temmelig betydelige vande, Lundevatn og Songevatn, mellem
hvilke den under navn af Lundestrømmen passerer et 100—120
m. langt pas, hvor dens fald saavel ved almindelig vandstand
som ved flom er omtrent 0.6 m. Den danner derefter
Nævestad-vatn, hvorpaa den, efter et kort løb, Lagestrømmen, falder ud
i Sandnesfjordens bund. Lagestrømmen har ved almindelig
sommervandstand og dagligt vand i havet kun omtrent 0.2 m. fald,
men under flom øges dette til 1.2 å 1.6 m.
I Nævestadvains nedre del er der ogsaa to forsnævringer eller
opgrundinger, Jødelsvad og Jødelsvadstrøm (Jutulsvad og
Jutuls-vad strøm).
Vegaarselven er af vigtighed for tømmerflødningen, men den
er i det hele mindre bekvem for flødning.
Vanskeligst er vasdraget paa stykket mellem Hauglandsvatn
og Ubergvatn i den saakaldte Hauglandselv. Her har elven stærkt
fald, der er mange fjeldodder, skjær og stenblokke, og den ligger
i en trang dal.
Der var bygget en slippedam med ca. 2 m. dæmningshøide
for Hauglandsvatn, og denne var givet to løb med tilsammen
19 m. bredde. Ofte satte der sig store vaser, som først kunde
løses, naar vandet var afstængt; og naar vasen var løst, maatte
det atter sættes paa; den samlede tømmermængde voldte skade
paa elvebredderne og elvesengen.
I 1875 udarbeidedes forslag til Hauglandselvens
farbargjø-relse ved opførelse af stenskjærme, sprængninger og elverensninger.
Disse arbeider kom delvis til udførelse.
Ved kgl. resi. af 22de mai 1903 er meddelt Vegaarsheiens
vasdrags elvedirektion tilladelse til «at opføre en reguleringsdam
for indsjøen Vegard med Høel i Vegaarsheiens herred med 40"
stemmehøide over Blakken samt indtil 15" sænkning af sundene
med Rennesund til Høel.»
Over de to Fostveitdamme har Vegaarselven et samlet fald
af 13.4 m.; under flødningen gjennem den nederste fos var
tømmeret udsat for at splintres, hvorfor anbringelse af en
tøm-merrende her ansaaes nødvendig (i 1862).
Fra Lundevatn til Songevatn er der en strøm, Lundestrømmen,.
og til sænkning af Lundevatn og til regulering af Lundestrømmen
er der foretaget arbeider, der fuldførtes 1870.
I Vegaarselvens vasdrag er der foretaget arbeider for at
gjøre strømmen ved Laget farbar. Denne strøm ligger mellem
Nævestad vatn og Sandnesfjorden.
Strømmen var ofte vanskelig at passere med baade..
6 — Nedenes amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
