Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
89
Det er ikke almindeligt, at tømmer fra de nærmest Mæsel
bom liggende distrikter flaadelægges ovenfor og bringes i flaader
gjennem Mæsel bom, men dette kan undtagelsesvis forekomme.
Lasten fra Songa gaar sammen med lasten fra
oplandet.
Ved Mæsel bom udskilles det tømmer, som skal til Grimstad
eller til sagbrugene paa Roresand og Frolands værk, fra det, som
skal til Arendal.
Mæsel bom eies delvis af private og har vist sig sikker.
[Tilløb fra vest til Nidelven i Froland herred er:
Heldøla har sine kilder paa grændsen mod Mykland herred,
er fra 7—30 m. bred, men kun lidet dyb; den falder i
Nelaag-vatn.
Songeelv har sit udspring fra Uvatn øverst i Froland,
hvorfra den rinder forbi gaardene Aamdal, Jaamaas, Gauperaa, Songeli,
Mnseraa, Dale, Melhus og Songe. Den optager flere bække,
nemlig Brynjerbæk ved Jaamaas, Sleikebæk og Lusbæk ved Dale
og Tverbæk ved Melhus. Mellem gaardene Melhus og Songe
rinder den ud i Nidelven. Elven er flødbar.
Hisaa dannes ved sammenløbet af Bratlandselven med
Mjaa-vaselven, gaar gjennem Uvatn, drev tidligere Frolands værks
maskiner og falder gjennem Trævatn og Trævassund i Nidelven.
Trævassund og Trævatn kan roes med baad og tjente som
transportvei for Frolands værks produkter og fornødenheder.
I disse vasdrag og i mange af herredets bække flødes. For
at regulere vandtilgangen er damme anbragt ved elvenes udløb
af de fleste vande.]
Hverken hovedvasdraget eller bielvene er synderlig fiskerige.
Nidelven danner i Øiestad først grændsen mod Froland og
flyder rolig med betydelig vandmasse sydover til det betydelige
Rorevatns nordende.
Elven er her passabel med mindre dampskibe helt op til
Espeland i Froland, hvoraf man tidligere benyttede sig under
driften af Skytmyr gruber.
Fra Rorevatns nordende bøier Nidelven mod sydøst, gaar
paa begge sider af Roøen og danner fossefald helt ned til Helle
gaard, idet den først paa en strækning af ca. 5 km. følger
grændselinjen mellem Øiestad og Fjære. De største af disse
fosser er:
Krokenfoss (2 m. fald), Rygenefoss (18 m.), Strubrofoss (6 m.),
og efterat elven er traadt helt ind i Øiestad herred:
Kalvehagfoss (2 m.), Trættefisket og Bufoss (8 m.), Nedre
Kalve-hagfoss (1 m.) og Hellefoss (0.1 m. ved lavvand, men i flom
indtil 2 m.).
Ved Øiestad, hvor der for hovedveien til Vestlandet er bygget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
