Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
91
Søndlevatn har gjennem en kort elv afløb til Rorevatn, saa
at ogsaa elve, som falder ud i Søndlevatn, er bielve til Nidelven.
Fra Sandtjern i Landvig kommer en bæk, der gjennem Øvre
Knabetjern gaar ud i Nedre Knabetjern. Herfra gaar to bække,
hvoraf den østre kaldes Hardebergbæk og driver nogle sagbrug og
møller, medens den anden kaldes Stallandsbæk og driver en sag.
Begge bække forener sig igjen nedenfor gaarden Ødegaarden,
hvorefter den samlede vandmasse under navn af Grøsleaana gjennem
en trang fjeldkløft løber ud i Søndlevatn.
Birkeaasaa kommer fra nogle vande paa Tovlandsheia i
Herefoss, gjennemstrømmer Sandsvatn og Kilandsvatn, driver flere
sage og møller og falder ud i Søndlevatn. Egnen om Birkeaasaa
leverer aarlig ca. 1000 tylvter tømmer, mest smaalast, som flødes
ned elven og bringes over vandene til Roresand, hvorfra det
kjøres til Grimstad. Ved Birkeaas ligger et sagbrug, hvis
skur ad samme vei bringes til Grimstad. Vasdraget er kun
lidet, og Birkeaasaa er ved laveste vandstand kun en bæk, medens
den i flom fører en forholdsvis betydelig vandmasse. Elveleiet
er meget opfyldt af sten og klippestykker og af naturen ugunstigt
for flødning. Ved lav vandstand var flødning umulig, og ved
høit vand satte der sig saa meget tømmer fast, at man ikke
kunde fløde af den grund.
Man havde slippedamme for Kilandsvatn og det lidt længere
nede i vasdraget liggende Valborgslandstjern. Lidt ovenfor elvens
udløb i Søndlevatn havde Birkeaasbruget sin brugsdam, fra
hvilken tømmeret førtes ned til bruget i en rende.
I 1858 foretoges bortrydning af de i elvens leie liggende
stene; tømmerrender anbragtes forbi Birkeaasdammen, Slangfoss
og Øidesagen, og afløbene for Kilandsvatn og Valborgslandstjern
uddybedes.
Herved er flødningen i høi grad forbedret og det nedflødede
lastekvantum steget ganske betydelig.
Søndlevatn staar igjen ved en kort strøm, kun 0.1 km. lang,
i forbindelse med Rorevatn, der igjen i Fjære herred har afløb
gjennem Nidelven til havet.
I Fjære herred, omtrent en mil søndenfor Arendal, ligger
Temsevatn, der gjennem Temsebækken har afløb til Nidelven. Den
falder ud ved den saakaldte Kvikshaugevje mellem Strubrofoss
og Kalvehagfossen.
Temsevatn er lidet, men det ligger saa lavt, at det under
flomme fyldes med vand fra Nidelven. Derved foraarsages
oversvømmelser omkring vandet. Almindeligt sommervand i Temse
ligger nemlig kun ca. 12 fod over Kvikshaugevjens lavvand, og
en flom som den i 1860 stiger ikke mindre end 21 fod over
lavvand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
