Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
NEDENES AMT.
mer den gjennnem Myklands sydøstre del; den er Mykland herreds
hovedvasdrag og optager alle herredets elve.
Tovdalselvens bredde i Mykland varierer fra 30—70 m.; i
Mykland herreds søndre del udvider den sig til en indsjø,
Botne-jjord, der har en længde af ca. 1.5 km. med en bredde af 200 m.
Elvens dybde varierer mellem 1.5 og 15 m. Dens
strømhastighed er ved almindelig vandstand i regelen ikke større end
0.3 m. i sekundet. Ved gaarden Haugland danner den
Haug-landsfosserne, af hvilke den øverste har 23 m. fald, medens
den nederste, Smalfoss eller Hønneklevfoss, har 10 m.
Ved udløbet af Botnefjord er elven igjen stærkt strømmende.
Tovdalselven er i Mykland af betydning for flødningen.
Elvens nordre del langs Aamli grændse kan befares med
baade mellem Indjorden og Flateland, en strækning af ca. 8 km.
Elven er ikke meget fiskerig.
[Af tilløb optager Tovdalselven inden Mykland herred
Skjærs-bæk, der kommer fra Froland herred og gaar gjennem flere
smaa-vande i Myklands sydøstre del, før den falder i Tovdalselven.
Bellandsaa, som har sine kilder paa Voreheis østside og gaar
gjennem Bellandsvatn og nogle andre Smaavande og ind i
Herefoss herred, hvor den falder i Gauslaafjord.
I Bellandsaa, der ogsaa kaldes Løvrakaa, er foretaget arbeider
for flødningen, og der flødes ikke saa lidet last.
I de fleste vasdrag i Mykland herred findes ørret, men kun
i liden mængde, og der fiskes lidet.]
Tovdalselven, Herefoss herreds hovedvasdrag, kommer ind i
dette herred fra Mykland, hvor elven straks ved sit udløb
af Botnefjord, lige i grændselinjen mod Mykland, danner en fos,
kaldet Storefoss, med ialt 18 m. fald, hvoraf 7 m. samlede i et
lodret stup. Elven løber derpaa sydover mellem steile bredder,
indtil den danner Gauslaafjord; den har paa dette stykke
ubetydeligt fald.
Nedenfor Gauslaafjord deler elven sig i to arme, der efter
et kort løb falder i Herefossfjord, den østre, krogede arm
gaar gjennem Laksfoss og den vestre arm, som benyttes til
flød-ning, gjennem Herefoss, i hvilken størstedelen af det ca. 33 m.
høie fald mellem Gauslaafjord og Herefossfjord er samlet i
et stup.
I begge arme er nu opført en stem.
Nedenfor Herefossfjord har elven et uregelmæssigt løb, idet
den snart snævres ind, snart danner flere strømninger og derhos
den 11 m. høie Aamli f oss; snart udvider den sig i flere arme,
indtil den gaar ind i Birkenes herred.
[Af tilløb modtager Tovdalselven i Herefoss herred østfra:
Begge Lysebækkene, af hvilke den nordligste kommer fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
