- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
113

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

113

stenskjerm er opført paa høire bred, Drangsfoss, Einangsfoss,
Hagefoss straks nordenfor gaarden Lunden; Hallandsfoss eller
Aamlifoss mellem gaarden Aamli og Harstad, samt Kalvnesfoss
lidt nedenfor gaarden Flaarenden.

Af disse er Aamlifoss den betydeligste; den har et stort fald
og er trang.

Ved Storøen og Skindøen ovenfor Aamlifoss har elven
temmelig stærk strøm, og hvor den nærmer sig Aamlifoss, har vandet
endnu ikke ubetydelig hastighed, paa samme tid som det stuves
op foran fossen. Selve fossen, der har en længde af 408 m.,
bestaar øverst af flere mindre fald eller stryk med en samlet
faldhøide af 6.09 m., der under flom kan vokse til 7.9 m. Dens
midlere bredde er 25.12 m., medens den i selve hovedfaldet,
Stigen, kun er 12.6 m. bred. Fossebredderne bestaar af fjeld;
øverst paa venstre bred i en længde af 157 m. er fosseleiet paa
venstre side opfyldt af tildels meget store fjeldblokke, der er
styrtede ned fra en høi, lodret fjeldvæg.

Straks ovenfor fossen ligger paa høire bred en stor stenør,
Grisøren, der under høiere vandstand ligger under vand, og
allerede ved midlere vandstande gaar der gjennem det mellem øren
og høire bred liggende flomløb en temmelig betydelig vandmasse.

Her er en bagevje, der har bidraget til at danne stenøren. Naar
der bliver flom, og vaarflommen kan ofte komme pludselig, saa
elven paa en dag vokser flere meter, følger der altid tømmer
med, og tømmeret stanser dels i selve fossen, dels lægger det
sig op mod endel større stenblokke, og dels ophobes det paa den
nævnte holme. Dette virker med til at opstuve vandmasserne,
saa de oversvømmer marken mellem elven og gaardene Rige,
Harstad, Viken og Kjelleberg, det saakaldte Vallebø, endog veien kan
ofte vanskelig befærdes.

I aaret 1776 gik saaledes flommen op i præstegaardens huse
og stod 0.3 m. over kirkegulvet og efterlod tømmer paa
kirkegaarden. I 1721 var ogsaa en stor flom, men vandhøiden var
da 0.3 m. lavere. I 1837 skal flommen have steget 7.5 m. over
laveste vandstand ved færgestedet, der igjen ligger 4—4.4 m.
over de laveste agre; i 1860 steg vandet 6.9 m. og i 1862
6.6 m.

Allerede i det 18de aarhundrede søgte man at gjøre løbet
større ved grøfter og gravninger paa den ovenfor fossen
liggende holme.

Præsten Franzen søgte senere at faa jordeierne til sammen at
bære udgifterne ved en udvidelse af elvens løb i fossen, men
uden resultat.

I 1868—69 blev flomvandstanden i fossen sænket 2.2 m.;
samtidig blev en stenur bortryddet ved Kalvnesfoss for at be-

8 — Nedenes amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free