Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
NEDENES AMT.
Jordsmonnet bestaar i Nedenes amt oftest af sandblandet
muldjord, men af meget forskjellig beskaffenhed.
Langs elvene er der ofte moer, bestaaende af den af elvene
bearbeidede sand, og dette jordsmon er bedre skikket for
furumoer end for ager og eng. Paa andre steder, hvor undergrunden
er det glaciale aur, stenfragmenter med sand og lerholdigt slam,
som ikke er bearbeidet af elven, er altid jordsmonnet bedre.
Da dette jordsmon ofte optræder i høide over elven, er det mange
steder tilfælde, at jordsmonnet paa dalsiderne og i lierne er
bedre end i dalbunden.
Myr danner ogsaa underlaget for dyrket jord paa mange
steder.
Ler forekommer vistnok paa flere steder, særlig i de lavere
liggende dele af amtet, saaledes paa sine steder i Gjerstad,
Dybvaag, Holt, Tromø, Øiestad, Eide, men ellers har ler ikke nogen
synderlig udbredelse i amtet.
Større flade strækninger af frugtbarere jordsmon findes kun
i den øvre del af Gjerstad og i Valle hovedsogn, og nogle mindre
af forskjellig godhed fornemmelig i et belte lidt ovenfor kysten i
Holt, Østre Moland, Øiestad, Fjære og Eide.
Landets kuperede beskaffenhed gjør ofte driften tung, og den
skrinde jord trænger paa mange steder megen gjødsel. Landet
er paa mange steder sønderskaaret i smaadale, saa der bliver
liden plads for større dyrkede flader.
Henrik Wergeland har i sit arbeide fra 1842 om Christian
Lofthus givet en skildring af Nedenes amt, vistnok med tilstanden
i det 18de aarhundrede for øie, men som dog endnu er oplysende.
Han skriver:
«Dette amt er i sine vidtløftigste strækninger, uagtet sin
sydlige beliggenhed, overordentlig lidet gunstigt for
agerdyrkningen. Norge har intet udyrkbarere og folketommere distrikt
end den masse af fjelde, heier og dale paa kryds og kvær, som
udgjør Raabygdelagets fogderi; og i amtets andet fogderi,
kyststrækningen Nedenes, stod agerdyrkningen, af grunde, der laa i
befolkningens næringsmaade, selv i strøg, som er bekvemmere
derfor, yaa et ikke synderlig høiere trin. Nærmere kysten skulde
alle høre sjøen til og derfra hente udkommet; fjernere trak
skogdriften til byerne og bergværkerne kræfter og
opmærksomhed fra jorden, og i Raabygdelaget, især i dets østre del,
taalte denne af værkernes privilegier kuede og af
kjøbmæn-denes ublue kornpriser udsugede næringsvei neppe engang
distriktets naturlige, kvægavlen, ved siden. I selve Nedenes skulde
alle tilsjøs eller til kulmilen, og i Raabygdelaget skulde alle
handle med tømmer.
I begge distrikter var gaardene ogsaa særdeles udstykkede;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
