Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
NEDENES AMT.
ved gjæstebud; de havde ingen bagerovne, men stegte brødet i
asken enten i røgstuerne eller i badstuen.
Bygget var hovedsæd. Det var seksradet. Det var baade
stort, rent og kjærnefuldt, og det gav almindeligst seks til otte
fold. Udsæden var almindeligst paa en gaard af 1 huds skyld
3 tønder. Bygget brugtes baade til fladbrød som til grød og
velling imod den skik, som man havde paa de fleste steder,
hvor man betjente sig af havren til fladbrød. Bygget behøver
mindst tid til at modnes eller den korteste sommer, nemlig 10
til 12 uger efter veirligets beskaffenhed.
Den forestilling, at byg kunde blive til havre, sees ogsaa at
have været udbredt i Setesdalen omkring 1780, saaledes som
man endnu af og til hører her hos os, at det helst vil blive havre,
eller at havre helst vil blive byg. Men ogsaa Gjellebøl synes at
have staaet i denne mening og omtaler det et par steder i sin
beskrivelse. Saaledes siger han :
«Omendskjønt at Bygget af Misvækst paa disse Steder tidt
udarter og omskiftes til Havre, saa er dog denne Havre dels ikke
fri for at være blandet med Byg, dels meget smal og
haard-skallet, saa at den ikke, som den i Christiania Stift brugelige,
fortjener at saaes.»
I Gjellebøls tid var bygget saa godt som det eneste sædekorn
i Setesdalen, dog begyndte man paa den tid, omkring 1780, at
dyrke poteter i Valle.
Gjellebøl omtaler saaledes de overmaade nyttige jordæbler
eller potatos og de skjønne roer eller saakaldte næper.
Jord-æblerne, som Andes paa de fleste gaarde, men især i det fattige
Bykle sogn, er for nogle faa aaringer siden kommet i gang, siger
han. Især blev bønderne opmuntrede af Nils Møllerup (præst i
Valle fra 1738 til 1772) til i de dyre aaringer at dyrke poteter
til næringsmiddel.
Først rigtig almindelig blev dyrkningen af poteter i amtet i
krigsaarene i begyndelsen af det 19de aarhundrede, da mangelen
paa korn var stor.
For hvert tusen indbyggere avles i Nedenes amt kun 1411
hl. korn, medens den gjennemsnitlige avl i riget er 3 352 hl.
I naboamtet Bratsberg amt avles pr. tusen indbyggere 2 744 hl., og i
Lister og Mandals amt 2 253 hl. Det vil heraf sees, at amtet
trænger et betydeligt tilskud af korn.
Efter jordbrugsstatistiken var det gjennemsnitlige aarlige
forbrug af kornvarer pr. 1000 indbyggere i 1889—1892 271680 kg.
og i 1899—1901 287 580 kg.
Forbruget af de forskjellige kornsorter er i aarene 1889—92
angivet saaledes pr. individ:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
