Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
NEDENES AMT.
Det sees, at hestene og svinene er tiltaget i antal, medens
antallet af storfæ, faar, gjeter og rensdyr er aftaget.
For svinenes vedkommende bør her mærkes, at stigningen
maaske kun er tilsyneladende eller ialfald for stor, eftersom tællingen
i 1891 fandt sted lste januar eller efter jul, medens den i 1900
fandt sted 3dje december eller før jul, og som bekjendt er det
mange steder en almindelig skik at slagte en gris til jul.
Af de samme grunde er maaske aftagningen i antallet af
storfæ for liden.
I riget er saaledes husdyrholdet eller antallet af de firbenede
dyr, omgjort i beregnede kjør, efter folketællingen i 1900 aftaget
med 5 pct. af husdyrholdet ved udgangen af 1890.
Antallet af fjærkræ er i riget tiltaget med 105.23 pct. eller
mer end fordoblet.
Antallet af bikuber er i riget forøget med 25.70 pct.
I Nedenes amt er husdyrholdet, omgjort i beregnede kjør,
efter tællingen i 1900 aftaget med 7.48 pct. af husdyrholdet i
beregnede kjør ved udgangen af 1890 og saaledes aftaget noget
mere end gjennemsnitlig i riget.
Antallet af fjærkræ er tiltaget med 133.53 pct. af antallet
i 1890 og saaledes tiltaget en god del mere en
gjennemsnitlig i riget.
Antallet af bikuber er forøget med 130.38 pct. og saaledes
mere end det dobbelte af antallet i 1890 og øget mere end 5
gange saameget som gjennemsnitlig i riget.
Om endel eiendommelige retsforhold ved fædriften og om
sædvaneret har professor A. Taranger meddelt oplysninger.
Det er en grundregel, at der langs kysten findes lidet af
sædvaneret. Sædvanerettens egentlige hjem er de indre
fjeldbygder: der hvor folket holder stærkest fast ved sit sprog, sin
nedarvede klædedragt og levevis, der holder det ogsaa seigest
fast paa sin nedarvede ret, som det kun langsomt lemper efter
tidens og interessernes nye krav.
Maaderne, hvorpaa kjør bortleies, er to slags: aarsleie og
sommerleie. Man kunde ogsaa tale om en vinterleie, men denne
har nærmest karakteren af foder- eller fosterleie.
Sommerleien forekommer nu næsten ikke i Setesdalen af den
grund, at næsten hvert brug har egne sætre, og did flytter om
sommeren folk og buskap. Sæterstellet i Telemarken drives af
professionelle budeier, der tildels for egen regning «taka heii» og
leier sig besætning, men det besørges i Setesdalen af gaardens folk.
Aarsleie betegnes i Setesdalen med det gammelnorske udtryk
«at byggja kjyræ» fra eierens side og at «leiga kjyræ» fra
leierens.
Leiesummen er i Setesdalen naturalpræstationer, nogenlunde
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
