Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
189
I Setesdalen findes ikke meierier i Vegusdal, Iveland, Hornnes,
Evje, Valle og Bykle.
Aaraksbø meieri i Bygland begyndte sin virksomhed i 1896.
Heste. Hesteavlen har i Nedenes amt hidtil ikke været
synderlig stor, og forstaaelsen af en planmæssig drevet hesteavl
har ligget nede.
Amtet forbruger ikke faa heste, men avler ikke heste nok
til eget brug. For tiden tiltager vistnok avlen, men den er
planløs.
De store hestepriser i de senere aar har maaske mere end
noget andet vakt interessen. Racespørgsmaalet er reist til
drøftelse.
Fjordhesten, denne lille, energiske, udholdende og letfødde
hest, passer bedst for de smaa jordbrug i de øvre distrikter i
Nedenes amt. Derimod holder de nedre bygder af Nedenes paa
dølehesten.
Avlsværdien af de ved hesteskuerne fremmødte dyr er ringe.
Gode hopper er der nogle steder som i Holt. Typen er oftest
nærmest fjordhesten, enkelte rene og flere nærmest en blanding
mellem fjord- og dølehest.
Mange heste har ødelagte, spattede haser og krumment lænd,
fordi unghesten tages altfor tidlig — ikke sjelden i 1 x/a å 2 aars
alderen — i brug til tung kjøring. De indkjøbte heste især, men
ogsaa den af eieren selv avlede unghest skal tjene sin føde fra
2 aars alderen.
Allerede i Gjellebøls tid kjøbtes heste fra de vestlige og
nordlige bygder, fra Ryfylke og Hardanger. De var smaa,
almindeligst fra 8 til 9 kvart, men af god natur og smuk
skabning. Den almindeligste farve var den borkede, med sort man og
sort hale. Sorte og brune heste var sjeldne. Man traf næsten
kun hingster og hopper.
Almindelig havde hver mand kun én hest og i det høieste
i nogen tid to; mange havde nogle maaneder om vinteren ingen
hest, da de solgte dem om høsten for at kunne spare paa foderet
til de andre kreaturer.
Gjellebøl fortæller, at de ikke alene meget sjelden satte nogen
ung fole paa, men endog slog ihjel alle hoppeføl. De mente, at
saadanne føl kosted for meget at opelske, og at en følhoppe ikke
kunde gjøre arbeide nok, naar hun bar føllet.
I gamle dage begav indbyggerne, og især bønderne i Bykle
sig til Stavanger amt, hvis indbyggere i Setesdalen kaldes
nord-mænn, og hentede eller kjøbte heste for billig pris, hvilke de
siden solgte dels i Setesdalen og dels til fremmede østenfor.
Nordmænnene mærkede, at de selv kunde have fordel af denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
