Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
191
ogsaa for fremmede i et omfang, som er uden sidestykke
andetsteds.
I faareholdet spores vistnok enkelte steder i den sidste tid
en forandring til det bedre, men i det store hele staar
faareavlen paa et lavt standpunkt.
Gjennemsnitsværdien af faarene hører saaledes i Setesdalen
fogderi til den laveste i landet.
Ønsket om en forandring synes at være stærkt udbredt, idet
der jevnlig kommer andragender om bidrag til anskaffelse af
stamdyr af anerkjendt gode faar fra andre steder.
I de senere aar har der i flere af amtets bygder været
drevet gjennemført krydsning med vædre af cheviotrace. Om
diss.é faar paastaar enkelte, at de er vanskelige at gjæte, men de
vinder dog mer og mer udbredelse.
Krydsningen med cheviotfaaret har allerede gjort god nytte,
og der er tegn til, at hele faareavlen vil gjøre fremskridt.
Ved faareavlen hefter paatagelige mangler, idet faarene har
for kvalme opholdssteder i vintertiden, gjætning sammen med
kjørene er uheldig, lammetiden falder for tidlig, og faarene har
været af daarlig race og er ofte videre ødelagt ved
slægtskabs-parring led efter led.
Hvis disse mangler afhjælpes, vil faareavlen komme paa fode,
og en god støtte for denne avl har de høie kjødpriser været.
Man faar holde gode stam vædre, faa lammetiden i sin magt
og lede det derhen, at sauen lammer senere paa vaaren, hvorved
den bliver ulige lettere at holde i vintertiden. De sent fødte
lam (vaarlam) «blesmer» ikke saa tidlig som vinterlam, hvilket
senere hos den voksne sau bliver vane.
En hensigtsmæssig lammetid er af stor interesse for
sau-holdet; thi det er særlig, naar sauen har født, at den bliver
forholdsvis tung at fodre, men naar dette sker senere paa vaaren,
bliver der ikke saa lang tid, inden den reiser paa beite, hvor
den finder foder nok baade for sig og sine lam, og vaarlammene
vil om høsten ikke staa tilbage for vinterlammene.
Om faarene siger Giellebøl, at de vel ikke er af det bedste
slag, men dog temmelig store, og de gav om ikke fin, saa dog
megen uld.
De klippedes tre gange om aaret, om høsten, da et godt faar
gav 2 pund uld, ved juletider og om vaaren, hvilken sidste uld
kaldtes væft og var den sletteste.
Ligesom i Lister og Mandals amt kommer der en hel del
sauer fra Stavanger amt til Setesdalens heier, og antallet af
sauer, som beiter i Valle og Bygland, kan anslaaes til 23 900 stkr.,
og leien for disse beiter er anslaaet til 3 527 kr. aarlig,
saaledes-som disse tal viser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
