Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
219
I de senere aar er mange gamle huse blevet ombygget og
udvidet og flere nye og større blevet opført, saa der er blevet
mere husrum og derved lettere at holde rent.
Sengestedet er i Setesdalen enten fast eller løst. I bunden
er halm, hvorpaa der er udbredt et graat vadmelstjæld. Som
tæpper bruger man skindfeld (fydde) eller tjæld og skindfeld;
er det meget koldt, bruges to skindfelde. I de senere aar bruger
enkelte hovedpude, ellers lægger mændene kuften eller buksen
under hovedet, kvinderne kuften eller stakken.
Saavel mænd som kvinder ligger i almindelighed ganske
nøgne i sengen. Dynesenge er sjeldne.
De nu i Evje og nabobygder beboede huse synes
gjennemgaaende opførte i 1ste halvdel af det 19de aarhundrede; de har
i almindelighed 2 etager. Rummene er dog oftest kun delvis
ordentlig indredede, og de ubrugte værelser tjener alene til
opsamling af støv og smuds og til at fordyre leien, forsaavidt der
bliver tale om vedligeholdelse. Familien bebor gjerne 2 stuer og
har desforuden en stadsstue, hvori sjelden eller aldrig nogen
kommer.
Husmandsstuerne er sædvanlig tarvelige, aabne, gisne og
trækfulde. De indeholder gjerne en stue og et kjøkken, og her
maa da hele familiens ofte 8—10 mennesker stadig holde til.
Amtet har to distriktsfængsler, et i Arendal og et i Hornnes.
Vækstlivet.
Store dele af Nedenes amt hører til de i botanisk henseende
daarlig undersøgte egne af landet. De vidtstrakte barskoge, der
optager den største del af indlandet i Nedenes fogderi, og som
ogsaa har stor udbredelse i Setesdalen, synes ikke at have fristet
botanikerne til længere ophold. Heller ikke har beretningerne
om de ældre botanikeres flygtige besøg paa Setesdalens fjelde
senere trukket mange efter sig.
Aknfeldt og Lindblom, som først undersøgte Setesdalsfjeldenes
vegetation, reiste did i 1826 med det haab at finde en rig og
afvekslende alpeflora, men blev øiensynlig meget skuffet. De
skriver nemlig om sit^besøg:
«Betragter man fjeldvegetationen her, saa ser man, at de
store forhaabninger, man gjorde sig om dennes mere udmerkede
beskaffenhed, ei er bleven stadfæstet. Man har her ikke fundet
nogen sydeuropæisk fjeldvegetation, ei heller nogen af den skotske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
