Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
NEDENES AMT.
blade og smaa, hvide blomster, samt blaamunken (jasione montana),
uldurt ffilago montana) og den høie løk, allium scorodoprasum, som
er fundet paa tørre berg nær Risør. De tre sidste er i vort land
kun udbredt i de aller sydligste kystegne.
Paa tørre berg paa Tromø var det eneste norske findested
for den meterhøie kareborre (dipsacus silvestris), der imidlertid i de
seneste aar skal være udryddet af plantesamlere.
Endel af vestlandsplanterne vokser ogsaa paa torvraark og
i myrlænde i amtet; af disse kan nævnes den vellugtende pors
(myrica yale), den lille krybvidje (salix repens), bustesev (juncus
squarrosus), knægræs (triodia deeumbensj, den gulblomstrede vallsaks
eller rome (narthecium ossifragum), den smale kambregne (blechnum
spicant), en liden kraakefod, lysopodium inundatum, og fremfor alle
klokkelyngen (erica tetralix).
De fleste af de her nævnte vestland splanter holder sig i
nærheden af havet, kun faa gaar noget længere ind i landet.
Dette sidste er tilfældet med f. eks. bergtelgen, kambregnen
og rome, der i Setesdalen ogsaa gaar op paa fjeldene, samt
blaamunke, som er fundet i Aamli, lycopodium inundatum og
klokkelyngen, der træffes opover til Bygland.
Vegetationen i liavet. Af egentlige blomsterplanter er der kun
et forsvindende faatal i havet. Paa grundt vand, helst inde i
bugterne vil man overalt i amtet kunne se aalegræsset eller sjøgræs
(zostera marina), hvis lange, græslignende blade dækker bunden
og danner en undersjøisk eng. Hist og her Andes ogsaa
hav-græssene (ruppia-arterne), ganske smaa, traadformede, grenede planter,
og sjelden, f. eks. ved Lillesand, findes den lille naj as marina, en
lysegrøn, noget gjennemsigtig plante med sagtakkede blade og
traadformet stængel.
Imidlertid er det andre planter, som danner hovedmassen
af vegetationen i havet udenfor amtets kyst. Det er alger af
den forskjelligste størrelse, fra mikroskopiske smaa til flere meter
lange og med forskjellige former og farver. De mest
iøjnefaldende er de store tang- og føre-arter, af hvilke de førstnævnte
vokser nær land, medens tårerne holder sig længere ude paa
større dybde. Af disse kan nævnes stortaren (laminaria hyperborea),
som bliver over 2 m. lang, sukkertaren (laminaria saccharina), der
kan blive 3.5 in. lang, og den mindre butare (alaria esculenta), samt
især paa lidt beskyttede steder smaataren (laminaria digitata).
Alle disse arter er med den nederste del af sin stamme fæstet til
havbunden.
Af tangarterne er især blæretangen (fucus vesiculosus) og
grisetangen (ascophyllum nodosum) almindelige.
Sammen med tangen og taren Andes flere, tildels meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
