Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
227
pisiformisj, er fundet i en ur ved Søndeledfjorden. En anden,
ligeledes meget sjelden plante, en nær slægtning af den ovenfor
nævnte myske, asperula tinctoria, uanseligere end denne og uden
duft, er fundet ved Lyngør.
Vækstlivet i skogene. I de tætte og ublandede skoge, hvad
enten disse dannes af bartræer eller løvtræer, er der her i amtet
som ellers en ensformig og fattig bundvegetation.
Især den ublandede ekeskog, der findes i amtets laveste
dele, er saa tæt, at den kvæler vegetationen i bunden. Tidlig
om vaaren, før træernes løvværk er sprunget ud, kan der
dog være nogen vegetation at se, lyset faar nemlig da mere
uhindret adgang til skogbunden og lokker frem et ofte rigt
flor af hvidveis, blaaveis, violer og andre tidlig blomstrende
urter.
Dersom eken er opblandet med andre træer, bliver bunden
gjerne ikke saa mørk, og der kan da trives en god del planter
her, blandt andre endel af de før nævnte boreale arter.
I de mørke granskoge er der ogsaa en meget fattig
bundvegetation. Staar granerne rigtig tæt, kan bunden være aldeles
nøgen; er skogen lidt mere aaben, er der gjerne endel moser,
som hypnum-, polytrichum-arter og andre, der ofte kan dække
bunden helt. Blandt mosen kan der ogsaa være nogle andre
planter, som kraakefot (lycopodium annotinum, clavatum og selago),
blaabær (vacrinium myrtülus), den lille skogstjerne (trientalis europæa),
bittekonval (majanthemum bifolium), en liden orkidé med ubetydelige,
grønlige blomster, lister a cordata, gjøkesyren (öxalis acetosella), nogle
vintergrøn-arter (pyrola secunda, rotundifolia og minor), samt
naarisle-gras (linnea borealis) med fine krybende stængler og 2 vellugtende,
lyserøde blomsterklokker paa samme skaft. Den sidste plante er
dog i almindelighed sjeldnere ved kysten, men findes i mængder
paa Tromøen.
Den overveiende del af amtets skoge er furuskog. Denne er
gjennemgaaende mere aaben og byder for saa vidt bedre
lysbetingelser for bundvegetationen. Dog er floraen i amtets
furu-skoge som aller oftest baade artsfattig og triviel. Især er dette
tilfældet med sandmoerne, som især i Setesdalen har en betydelig
udstrækning. Her dannes bundvegetationen fornemmelig af nogle
lavarter, eller af lyng- og risvækster, især røslyng Ccalluna vulgaris),
tyttebær (vaccinium vitis idæaj, melbær (arctostaphylos uva ursi),
krækling (empetrum nigrum), noget ener, endel &tVA;e-buske, rogn,
græsarter, tepperod (potentilla tormentilla) og ganske faa andre.
Paa lidt fugtige skogenge vil der gjerne være en betydelig
rigere flora end i selve skogen; bliver fugtigheden meget stor,
som f. eks. paa myrer og ved tjern, vil vegetationen ikke alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
