Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
NEDENES AMT.
malaxis paludosa, som er fundet ved Dybvaag i nærheden af
Arendal, den storblomstrede, vakre myrforglemmegei eller mariauga
(myosotis palustris), som er iagttaget enkelte steder, som ved
Arendal og Tvedestrand.
Vegetationen ved sjøer og tjern. I de større indsjøer er der i
det hele taget kun et sparsomt vækstliv. Kun inde ved bredderne
kan man se endel af de almindelige ferskvandsplanter. I grundere,
mindre vandsamlinger kan man derimod finde et noget frodigere
planteliv, og særlig i skogene kan smaatjernernes vegetation virke
oplivende i de ellers saa ensformige omgivelser.
Imidlertid er vækstlivet hverken synderlig rigt eller udpræget
ved mange sjeldne arter ved nogen af amtets vande. De fleste
iagttagne planter hører til dem, som er almindelige næsten
overalt i det sydlige Norge. — Af egentlige vandplanter i amtets
sjøer og tjern skal først nævnes vandliljerne, hvis pragtfulde
blomster gynger paa vandfladen; af disse er den hvide nykkjeblom
eller tjønnefru (nymphæa alba) og den gule nykkjegull (nuphar
luteum) temmelig almindelige; den første gaar i Setesdalen endog
ovenfor bartræernes grændse.
Sammen med disse, men lidt dybere i vandet Andes blærerod
(utriculariaj, hvis talrige blærer holder den oppe og hindrer den
fra at synke tilbunds. En sjelden art af slægten utricularia
ochro-leuca er fundet ved Arendal. Endvidere vokser ude i vandet
flere arter af vandaks eller abborblom (potamogeton) og tusenblad
(myriophyllum alterniflorum).
Paa grundere vand inde ved bredderne vokser botnegras
(lobelia dortmanna) med græslignende, korte blade i roset ved
grunden og en klase af blaahvide, fine blomster, som paa et
længere skaft rager op af vandet. Her findes ogsaa arter af
pindsvinknop (sl. sparganium) og paa enkelte steder nogle meget
uanselige eller ganske smaa planter, som abborgras (isoetes),
litorella lacushis og sylblad (subularia aquatica), de to sidste kun
et par cm. høie.
I almindelighed er tjernene kranset af en karakteristisk
sump-vegetation, som gjerne bestaar af en kratlignende samling af høie
vækster, i hvis ly endel mindre vokser. En meget hyppig plante
i saadanne sumpe er tagrøret (phragmites communis), en græsart
med en vældig blomsterdusk i toppen og ofte et par meter høi.
Sammen med denne staar det slanke konglesiv (scirpus lacustris),
og de noget lavere mannagræs (glyceria fluitans) og stør-arter, som
carex ampullacea og vesicaria, samt elvesnelden (equisetum fluviatile•);
hver af disse arter kan danne samlinger for sig og lokalt
dominere vegetationen. De er ikke strengt bundne til bredderne, men
vokser ofte selv et godt stykke ud i vandet. Saaledes kan de
ofte sees at udfylde hele viker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
