Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
235
Den omtales nemlig af M. N. Blytt i 1826 som et af de
almindeligste ugræs, medens man nu kun sjelden ser den. En anden
af samme slægt, den stærktlugtende chrysanthemum parthenium, en
hertillands sjelden plante, vokser f. eks. i Dybvaag herred.
Som man kan vente det i et distrikt med saa livlig
skibsfart til fremmede havne, er der i amtet i tidernes løb ogsaa
kommet ind endel interessante ballastplanter. De fleste af disse
formaar dog ikke at holde sig under de nye betingelser, men
bukker efter kortere eller længere tid under i kampen mod stedets
egne arter. Kun et forholdsvis lidet antal kommer til virkelig
at fæste rod paa den nye jordbund. Af saadanne kan nævnes
diplotaxis muralis, som forekommer fleresteds, f. eks. ved
Lillesand, og senebier a coronopus, som findes ved Arendal, endvidere
et par græsarter, som en faks (bromus sterilisj, som f. eks. er
iagttaget ved Risør, og glyceria procumbens, der er fundet ved
Grimstad.
Nogle af de før nævnte tilfældig indførte planter er vistnok
ogsaa oprindelig ballastplanter, saaledes f. eks. papaver dubium og
matricaria discoidea.
Vækstlivet paa fjeldene. Det er kun i Setesdalen, at der findes
egentlige høifjeldsstrækninger. Ellers er fjeldene i regelen saa
låve, at de er skogklædte helt til toppen. Enkelte, som ligger
særlig udsat for havvindene, kan dog være temmelig snaue, men
spredtstaaende, skogdannende træer vil gjerne minde om, at man
endnu befinder sig nedenfor skoggrændsen.
Floraen paa disse afblæste heier er i regelen meget triviel og
ensformig. Ingen eller ialfald yderst faa af de egentlige alpine
planter, som pryder vore høifjelde, vil kunne findes her. Den
væsentligste del af vegetationen vil gjerne være forskjellige
lyngvækster med nogle af vore almindeligste planter iblandt.
Paa fjeldene i Setesdalen er ogsaa, som før berørt, floraen i
det hele taget artsfattig og sparsom.
Vegetationen sammensættes for størstelen kun af saadanne
planter, som vil findes paa snaufjeldene hele -landet over.
Eftersom man kommer op paa fjeldsiderne, bliver naaleskogen tyndere
og giver lidt efter lidt plads for birken, som i et belte lige
under snaufjeldet bliver helt eneraadende. I dette birkebelte
staar træerne sjelden Sää tSBt, ät lyset bliver udestængt fra
skogbunden. Derfor vil man ogsaa her, naar fugtighedsforholdene
er gunstige, kunne finde et ganske frodigt plantedække. Især
langs bækkene kan vegetationen blive rig baade paa arter og
individer.
Af plantevæksten i amtets birkelier skal her først nævnes
en del høie arter, som bjørneturt (mulgedium alpinum) med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
