- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
242

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

NEDENES AMT.

De to andre sydligere fodstier over grændsen mellem
Setesdalen og Ryfylke, nemlig gjennem Vatndalen til Roaldkvam i
Suldal eller gjennem Bosvatndalen til Hjøssefjord i Hjelmeland,
er ikke synderlig lavere, idet begge hæver sig til 3 700 fod
(1 161 m.) over havet.

Efter Naumann er dog det høieste punkt paa veien fra
Vatn-dal over til Aarhus 4 068 fod eller 1 276 m. over havet.

Granen optræder i Nedenes amt langs kysten paa de større
øer vestover indtil forbi Lillesand, saaledes er den hyppig paa
Borøen, Tromøen og Hi søen, men noget sparsommere paa
Gjer-voldsøen.

Endnu paa Justøer), sydvest for Lillesand, findes omkring
100 vildtvoksende grantræer, og paa den mindre naboø et lidet
antal. Men fra Justøen (8.2 km.2) vest- og nordover gjenfinder
man ikke vildtvoksende gran paa nogen ø langs kysten før i
omtrent 800 km. afstand, nemlig paa Skarsøen allernordligst paa
Nordmøre, og mærkelig nok næsten nøiagtig under samme
længdegrad som Justøen.

Der er ingen vildtvoksende gran paa nogen saltvandsø mellem
Justøen og Skarsøen, naar undtages en tørgran paa gaarden
Buksten paa Osterøen.

Birken bruges almindelig til ved. Af birk bliver om
sommeren hugget løv, der tørres til foder for smaakreaturerne om
vinteren Hele vinteren igjennem bliver ogsaa hjemkjørt
smaa-birk, kvistene bliver afhuggede med øks og kaldes beit og tjener
til foder.

Næver af birk bruges i fjeldbygderne almindelig til underlag
paa hustagene.

Ek forekommer hyppig i de lavere liggende dele af
Nedenes amt.

I Bygland vokser endnu ek, og i Aamli ikke saa lidet, men
i Valle vokser den kun paa gaarden Bjørgum.

Tidligere, da bygningen af seilskibe var en meget vigtig
bedrift i dette amt, var ekeskogene en stor herlighed.

Nu betales for eketømmer som for anden last. Ekebark
sælges paa flere steder i amtet og betales med kr. 8.50 pr.
skippund.

Om den høide, eken naar over havet, bemærker Keilhau:
«Selv paa Hovdefjeldets nordside vokser anselige eketræer til
temmelig nær opunder bjergtoppen.» Nu er Hovdefjeld 525 m.
høit, og ek skulde efter dette kunne naa op imod 500 m. i
Nedenes amt.

Den høide, eken naar, synes efter dette at være større end
i Lister og Mandals amt, hvor eketræer vokser op til 300 m. og
lidt mere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free