- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
244

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244

NEDENES AMT.

Sommeren 1882 holdt de tre største træer 1.64 m., 1.80 m.
og 2.30 m. i omfang.

Paa begge sider af veien ned mod stranden, findes den
anden del af skogen, omtrent 150 træer, der er af forskjellig
alder, men de fleste har et frodigt udseende. De to største holdt
1882 i brysthøide 2.19 m. og 2.40 m. i omfang.

Dernæst er der bøketræer ved gaarden Hove paa udsiden af
Tromøen.

At disse bøketræer er plantede, derom savnes enhver
underretning. Bøkeskogen ved Larvik ligesom de her omhandlede
skoge ligger alle paa morænegrus, hvilket snarest synes at
antyde, at det er de naturlige betingelser, som har gjort, at bøken
er vokset op her, om man end ikke kan gjøre rede for, hvilken
vei frøet er kommet.

Lindstøl omtaler fra gaarden Rød i Søndeled en alm paa bakken
lige overfor Østre Røds huse. Den skal være et af sognets ældste
træer, af anselig høide, og dens stamme er ved roden af flere alens
diameter. Dette træ blev i nødsaaret 1812 afflækket barken, som
blev malet sammen med korn til mel.

Skogens areal. Rent skjønsmæssig er nedenfor søgt angivet
skogens areal i Nedenes amt i de forskjellige herreder. Vistnok
er paa de over amtets kyststrækning udgivne rektangelkarter
baade furuskog og birkeskog afsat, men hvis man farver de som
skogbedækket betegnede dele af rektangelkartet grønt og maaler
arealet, saa bliver dette altfor stort, da alle de talrige nøgne
knauser kommer med. Den skjønsmæssige og reducerte opgave
turde derfor være at foretrække.

Th. Mejdell angiver i 1859 skogens areal i Nidelvens vasdrag
til 15 norske kvadratmil, og hvis man fordeler de nedenfor an
givne arealer herredsvis paa Nidelvens vasdrag, saa skulde arealet
af skog i denne elvs nedslagsdistrikt være 1 957 km.2 (Helland:
Skogenes fordeling inden elvenes nedslagsdistrikter). Disse
skjønsmæssige ansættelser er uafhængige af hinanden. Da en norsk
kvadratmil er 127.6 km.2, saa bliver 15 kvadratmil 1 914 km.2,
hvilket stemmer saa godt, som det overhovedet er muligt ved
saadant skjøn, med det ovenfor angivne tal.

Skogens bestand Og skogdrift. Nedenes amt har leveret
trælast til en hel del større og mindre udskibningssteder, samt
desuden kul og virke til de derværende jernværker (Nes, Egeland,
Froland) og til gruberne; dertil kommer forbruget paa gaardene.
Allerede tidligt har hollænderne hentet meget trælast fra amtet,
og skibsbygningen forlangte ogsaa meget tømmer baade af ek
og furu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free