Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
NEDENES AMT.
1886—1890 opføres det samlede kvantum for de vasdrags
vedkommende, hvorfra opgaver forelaa, til ca. 580 000 tylvter eller
i gjennemsnit aarlig 116 000 tylvter.
Følgen af denne hugst er, at tømmerets dimensioner aftager,
men da de mindre dimensioner nu betales godt, saa kan skogens
omløbstid med fordel gjøres kortere end i den tid, da man
trængte mastetræer og stort tømmer.
Den mening, at skogene i Nedenes amt hugges for haardt, er
gammel. Allerede i 1562 blev det forbudt at udføre eketømmer
undtagen til Danmark.
Den svenske professor Kalm, der reiste her i 1747, skriver:
Af bjælker, bord, master og andet træværk udskibes herfra
en uhyre mængde; men det skulde være underligt at vide,
hvordan tilstanden her i Norge vil blive i det 19de aarhundrede, om
verden staar saa længe, og hvordan Norge da kommer til at se
ud, hvis folket fremdeles faar lov til at behandle skogen, som
de har gjort hidtil.
Nu er det 19de aarhundrede ikke alene kommet, men ogsaa
forsvundet, og der udføres nu meget mere trælast fra Nedenes
amt, end der gjordes i 1747, om end dimensionerne er meget
mindre nu, end de kan antages at have været paa hin tid.
Ekeskogen synes allerede tidlig at være stærkt hugget.
Kalm, som var i Grimstad i 1747, beretter, at der efter sigende
før havde været overflødig skog der paa stedet. Der havde staaet
store ekeskoge ved hele denne kyst, hvoraf størsteparten var
umaadelig tykke og høie; men man havde af al magt arbeidet
paa at ødelægge dem. Thi de havde hvert aar ført den ene
skibslast efter den anden bestaaende kun af ekeplanker og bjælker
m. m. herfra over til Holland, hvorved skogene er blevet saa
ødelagt, at der, hvor der fordum var den vakreste ekeskog, er
der nu ikke et eneste træ tilbage, men kun bare og skaldede
bakker med lidt ekekrat og tornebuske.
I 1859 ytrer forstmester Th. Mejdell om skogene i det
aren-dalske vasdrag, at skogene hugges langt stærkere, end de i længden
kan staa ud med, og derfor stadig lider en betydelig forringelse.
Flødningsinspektør Morten Holst gjorde en beregning over,
hvad skogene i Nidelvens vasdrag ved at bruges fornuftig vilde
kunne afgive; han troede, at der aarlig maatte kunne drives ca.
34 000 tylvter 24 fod 10 toms last, og støtter sin mening herom
dels paa svenske, dels paa norske angivelser af skogenes evne
til at kunne afgive tømmer.
Th. Mejdell antog, at skogene i Nidelven ikke kunde levere
17 000 tylvter 24 fod 10 tommer tops tømmer uden at forhugges.
I 1886—1900 flødedes i dette vasdrag aarlig gjennemsnitlig
49 533 tylvter, der er beregnet til 208 000 m.3, og i femaaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>