Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
NEDENES AMT.
I de lavere dele af amtet, der ligger lunt til, er gjenvæksten
overmaade frodig, og skogen kommer villig igjen. Herfra
undtages dog de strækninger, som ligger aller yderst mod havet.
Væksterligheden hos furuen paa furumoerne langs elvene er
ogsaa god, men saa aftager denne med høiden over havet, indtil der
paa det tungt forvitrelige gneis- og granitfjeld bliver glissen skog,
der da tilslut forsvinder ved skoggrændsen, som tidligere er
angivet for nogle træsorter.
Det er klart efter det, som er sagt i det foregaaende, at
skogdriften i amtet har undergaaet store forandringer i den sidste
menneskealder; tidligere lagde man an paa at fremelske skog med
store dimensioner til brug ved skibsbygningen, følgelig maatte
omløbstiden blive lang, og de smaa dimensioner blev daarlig
betalt. Nu efterat man ved træsliberierne ogsaa faar de
smaa træer betalt, og efterat bygningen af træskibe næsten er
ophørt, bliver omløbstiden kortere og følgelig dimensionerne
mindre.
Imod denne anvendelse af skogen kan der paa de steder,
hvor reproduktionen er livlig, og hvor skogen kommer villig igjen,
ikke med grund reises anker, thi det vil i længden være den
fordelagtigste udnyttelse af skogen.
Nærmest havet er der ofte nøgent fjeld, og flere af
kyst-herrederne maa kjøbe bygningstømmer og delvis ogsaa brændeved
fra andre af amtets herreder.
I de ældste tider har der i Setesdalen været store skoge og
svære træer. I gamle huse findes undertiden stokke, som er 1 m.
i diameter. Skogen blev i ældre tid ikke meget agtet, de bedste
skoge solgtes til kjøbmændene for en ringe ting, undertiden for
nogle matter tobak. Da skogene kom i pris, og bønderne mærkede,
hvilke fordele de kunde have af samme, blev de mindre og
tyndere ved den idelige udhugning, saa at man paa Gjellebøls tid ikke
var istand til at finde et eneste træ saa stort som et af de træer,
hvoraf der i ældre dage almindeligst byggedes huse. I de øde
udmarker var der enkelte træer af betydelig størrelse; men disse
kunde ikke komme til nytte, da transporten var for lang og
besværlig.
Den tømmerlast, som huggedes, var bjælker og det egentlige
tømmer. Bjælkerne fladhuggedes og holdt almindelig 9 alen i
længde og 12 tommer i toppen. Tømmeret blev ikke fladhugget,
men var rundt og holdt 6 alen i længde og 12 tommer i toppen.
Alt hvad der var herunder, blev enten undermaals og betaltes
klin med det halve, eller det blev vrag. Prisen paa en tylvt
bjælker var almindelig fra 2 til 4 rdr.; derimod paa en tylvt
tømmer fra 1 til 2 rdr. Af et træ fik de ofte to bjælker og en
tømmerstok. Af smaalast, som de saa kaldte kulters og jufferter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
