Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
NEDENES AMT.
I femaaret 1896—1900 er flødet 7 450 tylvter eller 1490
tylvter aarlig.
Gjennemsnitsdimensionen for tømmeret er antagelig 10
tommers midt og for smaalasten 5 tommers midt.
I vasdraget, der fra Molandsvatn i Østre Moland under navn
af Lageelven gaar til Langangsvatn, hvorfra der er kanaliseret udløb
(Raanerne) i Neskilen ved Tromøsund, er i aarene 1894 og 1895
sluppet henholdsvis 1 680 og 1 570 tylvter tømmer og smaalast.
I dette vasdrag er i hvert af aarene 1896, 1897, 1898, 1899
og 1900 skudt i renden henholdsvis 500, 1 000, 1 000, 1 600 og
2 500 tylvter; hertil kommer endel last, der ikke har passeret
renden.
Nidelven eller Arendals vasdrag har tilløb fra Kviteseid, Mo,
Nissedal og Fyresdal i Øvre Telemarken, fra Drangedal i Bamle,
fra Valle i Setesdalen samt fra Holt, Vegaarsheien, Øiestad, Hisø,
Froland, Østre Moland, Aamli, Mykland, Fjære, Landvig og
Herefoss i Nedenes fogderi.
I den største del af nedslagsdistriktet danner granit det
faste fjeld, men gneis forekommer i den nedre del samt i dele
af Kviteseid og Nissedal. I Fyresdal, Nissedal og Kviteseid har dette
distrikt betydelige skogstrækninger og ligesaa i Aamli og Froland.
I store dele af vasdraget som i Fyresdal og Nissedal er
vækster-ligheden almindelig god, og her er adskillig god furuskog;
høiderne er ofte bare, dels bevokset med birk. I Aamli er der store
skogstrækninger; en del af høiderne er bare. God er
vækster-ligheden i Froland, hvor ogsaa fjeldene som regel er
skog-bevoksede.
Nidelvens nedslagsdistrikt udgjør 3 997 km.2, hvoraf skog
1 957 km.2 eller 49 pct. af arealet.
Antallet af indbyggere inden nedslagsdistriktet er omtrent
13 000, hvad der med et gjennemsnitligt forbrug pr. individ af
3.5 m.3 giver 45 500 ni.2 i aarligt forbrug.
Her er gjennemsnitlig aarlig flødet i 1886—90 49 533 tylvter,
beregnet til 208 000 m 3
Dette giver en samlet hugst:
Pr. km. 2 Kubikfod
skog. pr. maal.
Til flødning . . . 208 000 m.3 = 106 m.3 = 3.3
» forbrug ... 45 500 » = 23 » = 0.7
Tilsammen . . . 253 500 m.3 = 129 m.3 = 4.0
I Arendals vasdrag er udtaget af Mæsel og Asdal bomme:
I femaaret 1891—95 tilsammen 365 427 tylvter eller
gjennemsnitlig aarlig 73 085, hvoraf var smaalast 98 684 tylvter eller
19 737 tylvter aarlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
