Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
NEDENES AMT.
fogderi opføres de paaslupne mængder i femaaret 1896—1900 af
lensmændene med følgende tylvtetal:
Tilsammen. Aarlig.
Bykle og Valle . . . . 21 617 4 323
Bygland...... 49 327 9 865
Af det angivne kvantum var smaalast fra Bykle og Valle i
femaaret tilsammen 10 213 tylvter og for Bygland omkring
halvdelen af lastemængden.
Den almindelige dimension opgives af lensmændene saaledes:
Valle 16’ 8" for tømmeret og 16’ 6" for smaalasten. Bygland
12.25 m. 16 cm. top for tømmeret og 5 m. 13 cm. top for
smaalasten.
Flødningsdirektionen opgiver dimensionen gjennemsnitlig for
det hele vasdrag anslagsvis til 24’ 8" for tømmeret og 20’ 5"
for smaalasten.
Fra amtsdistriktets skoge antages det i femaaret 1896—-1900
hugne kvantum stort og smaat tømmer til mindst 900 000
tylvter, eller gjennemsnitlig 180 000 tylvter aarlig, mod 800 000
tylvter i femaaret 1891—95, eller gjennemsnitlig aarlig 160000
tylvter, og 580000 tylvter i femaaret 1886-—90, eller gjennemsnitlig
aarlig 116 000 tylvter.
1 Ottra og Tovdalselven flødes nu som anført aarlig ca. 30
til 35000 tylvter tømmer; af Tovdalselvens last gaar adskillig til
Arendal. Tidligere tog Arendals trælasthandlere dette tømmer i
flaader fra Kristiansand, men nu transporterer de det for det
meste paa Flakksvatnbanen til Lillesand.
Skjønt der er udført mange elveforbedringer i Tovdals
vasdrag, lader flødningen endnu meget tilbage at ønske; det kan
hænde, at tømmeret bliver liggende to til tre aar i elven, før det
kommer frem fra de øverste distrikter i vasdraget. Der kommer
ogsaa adskilligt tømmer frem, som er slaaet istykker i fosserne.
Under disse omstændigheder er en forbindelse mellem
sagbrugs-drift og træsliberi meget heldig.
Myrer. De fleste herreder har saa megen skog, at
torvmyrerne ikke benyttes.
Der er et par herreder, hvor enkelte gaarde bruger torv til
brænde, saaledes gaarden Bringsvær i Fjære, videre 6 gaarde i
Eide herred og gaarden Tveide i Birkenes ligesom de øverste
gaarde i Iveland, navnlig Frikstad.
Til strøelse i fjøset bruges torv i flere herreder, saaledes i
Hisø, Holt, Søndeled, Østre Moland og Vegaarsheien.
Flere steder bruges torvmyrerne som slaatteland.
De fleste herreder har myrstrækninger, dels muldmyrer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
