Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
275
Fangsten af de rovfugle, for hvis udryddelse der betales
præmie, sees af tabellen (pag. 270).
Ørne og hønsehøge synes efter statistiken i det hele ikke
at være i aftagende, og for de andre rovfugles vedkommende er
det vanskeligt at have nogen mening derom, da de aar,
statistiken omfatter, er for faa.
Fangsten af jagtfalke ffalco gyrfalco) dreves tidligere i
Setesdalen, og endnu omkring 1780, da Gjellebøl skrev, kom der
hollændere paa falkefangst til Bykle, navnlig til gaarden Breivik.
Fangsten foregik paa høifjeldet. Falkenes indfangning og
afretning foretoges saagodtsom udelukkende af fremmede, da
falkejagten forlængst var gaaet af brug hertillands.
Falkejagten dreves paa den maade, at den afrettede falk
(eller høg), som jægeren førte med sig, blev sluppet løs for at
gribe en fugl eller et mindre pattedyr. Udbyttet var aldrig
synderlig stort, men det var en idræt, der oftest foregik til hest i
vildt ridt. Falkejagten var mest en fornøielse for fyrsterne,
adelen og den høiere geistlighed, og vi finder ogsaa spor til, at
den i sin tid har været kjendt og øvet i Norge.
De jagtfalke, som fangedes paa høifjeldet, var geirfalken
(falco peregrinus), og indfangningen foregik paa de saakaldte
falke-leier. I det 16de og 17de aarhundrede nævnes som falkeleier
nogle egne af Nedenes len, Telemarken, Hardangervidden og
Dovrefjeld; i det 18de aarhundrede fangedes falke paa fjeldet
mellem Tydalen og Røros, i Opdal under Dovrefjeld og paa Lister;
i 1774 fandtes der saaledes 18 hytter paa de tre anførte steder.
Lovgivningen bestemte, at falke og høge, som bygger reder,
skulde tilhøre jorddrotten, der dog skulde tilbyde kongen dem,
før han solgte dem til andre; men den dansk-norske konge
tilegnede sig retten til at forpagte fangsten bort til udlændinger
mod en afgift til den kongelige kasse.
Fra aaret 1560 er der en række privilegiebreve for
falke-fængere i fremmede fyrsters tjeneste. Afgiften udgjorde i
slutningen af det 17de aarhundrede endnu 500 rigsdaler, i den sidste
halvdel af det 18de aarhundrede kun 20 — 30 daler. Fangsten
var undergivet regjeringens kontrol og var ophørt omkring 1790.
Falkene var kostbare. De dresserede falke, som i
middelalderen blev sendt fra Lübeck til Aleksandria, kostede 28
guldgylden stykket, vistnok en enorm pris i hin tid.
Den engelske konge Johan uden land overlod i 1203 et større
jordegods til en mand ved navn Brian de Therefeld, mod at han
aarlig skulde sende en norsk høg til den engelske konge (Alexander
Bugge-. Handelen mellem England og Norge).
Efterkommere af en hollandsk falkefænger, løitnant Carolus
Kinling, lever fremdeles i Valle sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
