Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
NEDENES AiMT.
vandene paa grændsen ved Tovdalselvens vasdrag. Den lever ialfald
endnu paa et sted i Bygland, nemlig ved Kile söndenfor Strømsfjorden.
I Hyllestad havde bæveren tidligere en vidtstrakt udbredelse;
nu er den saagodtsom forsvundet.
I syttiaarene levede den paa flere steder ved det store
Strøms-vatn. Det er sandsynligt, at den endnu ikke er helt forsvundet
fra dette vand, idet den som nævnt fremdeles skal have tilhold
ved gaarden Kile ved vandets sydøstlige ende (i Bygland).
I 1894 var mindst en familie bosat ved gaarden
Beste-land. De havde her bygget sin hytte ved elvens østre side.
I 1896 syntes hytten at være forladt, men bæveren antages
fremdeles at have tilhold i elvebredden.
I sekstiaarene forekom bæveren paa flere steder i Valle
sogn, og beboede hytter fandtes paa denne tid i en
afsidesliggende dal, omtrent 15 km. ovenfor Valle kirke. For tiden synes
den blot at forekomme i Findalen, som de ogsaa i tidligere tider
har beboet.
Det øverste sted i dalføret, hvorfra bæveren omtales, er
Bykle. En englænder, mr. Cocks, der var her i 1880, omtaler i
«The Zoologist» for samme aar, at der endnu skulde leve et par
individer i Bykle.
I Næverdalen og i Trydalselven i Bykle har der forholdsvis
sildig været bæver; dens boliger har endnu i syttiaarene været
synlige; men det antages, at den i ottiaarene var forsvundet
herfra.
Sommeren 1890 indfandt der sig bævere ved Bosvatn, hvor de
byggede hytte; men herfra forsvandt de allerede i 1894, medens
deres hytte fremdeles er synlig.
Sandsynligvis er bæverens optræden i Bykle uregelmæssig,
og den synes ikke for tiden at have fast fod her.
Af rovdyrene er gaupen, ulven, ræven, fjeldræven, bjørnen,
grævlingen, jerven, oteren og skogmaaren omtalt under afsnittet om jagt.
Paa stenede steder og saavel ude i kystegnene og paa de
fladere lavlande som paa høifjeldene i amtets indre bygger
røskatten (mustela erminea) sit rede. Dette graadige lille dyr nærer
sig væsentlig af mus og lemæn samt fugleunger og eg, som den
røver fra rederne.
Røskatten har ofte et stort antal unger, lige op til 16 i
samme kuld, og disse bliver hos moderen, helt til de er
fuldvoksne.
Især paa fjeldene findes røskattens nære slægtning snemusen
eller lekat (mustela nivalis). Denne er ikke meget talrig i amtet,
mest kan den sees i lemænaarene og da ikke sjelden ogsaa i
lavlandet under sin forfølgen af lemænene, som udgjør dens
vigtigste føde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
