Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
NEDENES AiMT.
30 aar siden (altsaa ca. 1820), men var fornemmelig i de sidste
10 aar blevet mere og mere kjendelig; syntes fra først af at have
ytret sig i det indre af Kristianiafjorden o. s. v.
Om aarsagen til fiskemængdens aftagen er kommissionen i
tvil. De afhørte vidner har angivet f. eks. dampskibenes gang
i fjorden, tiltagende mængde haabrand, indførelse af liner, men
især grundvadene, som trækkes langs havets bund.
Det er mærkeligt, at kommissionen i 1852 ikke fører
klagerne over fiskens aftagen længere tilbage end til 1820.
Allerede i 1753 omtaler professor Pelir Kahn i sin «Resa til
Norra America», at man ved Grimstad klagede over, at det
daglige fiske aftog; han skriver:
«Fisken skal nu her i egnen ikke faaes i de mængder som
før i tiden. Aarsagen til dens aftagen foregiver de fleste at
være den, at de nu saa stærkt udrydder hummeren, hvis rogn
skal være en stor del af fiskenes vigtigste føde, og efter hvilken
de løber.
De har derimod i gamle dage aldrig taget mere deraf, end
de trængte til egen husholdning. Nu gaar flere jagter om aaret
herfra med den til Holland.
Men mere trolig synes den grund mig at være, som en
ældgammel fisker sagde, nemlig at paa de steder ved havkanten,
hvor der i hans barndom kun boede én fisker, sidder nu ofte
fem eller flere, og paa de steder, hvor man da kun fiskede med
ét garn, udsættes nu ti og flere; desuden sagdes, at det gjorde
meget, at de udryddede fisken i legetiden, inden den har gydt sin
rogn.
Mange troede, at velsignelsen nu var forsvundet for folkets
synders skyld.»
Deslige klager er fortsat ogsaa i vor tid :
«Alene i et eneste vaddræt optages ofte, efter fiskernes egne
beretninger, tommelang fiskeyngel i skjæppe- og tøndevis», heder det.
Denne tro paa fiskens aftagen førte til loven af 5te juni
1869 og af 18de april 1888, hvorefter kongen efter beslutning
af kommunestyret kan forbyde brugen af visse redskaber for at
hindre fiskebestandens ødelæggelse, især har forlangendet om forbud
mod vadtrækning været stærkt for Kristianiafjorden og egnen
rundt Arendal.
Det heder, at efterat der er trukkej; aalevad en nat, er
fangsten et eller flere bismerpund aal samt omkring en halv tønde
smaa fiskeyngel af fra 1 til 3 tommers længde, og bestaaende af
torsk, hvitting, berggylte og flyndre samt endel ulker og
sand-krabber.
Endvidere heder det, at fiskeriet med torskeruser har vistnok
ogsaa sin store andel i fiskebestandens aftagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
