Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
NEDENES AiMT.
den være meget stedbundet, og lange vandringer kan derfor ikke
fin de sted.
Dannevig mener at have iagttaget i sine saltvandsbassiner, at
torskens farve holder sig konstant endog i flere aar, saavel den
røde, som den graa.
Han gjør dog opmærksom paa, at sagen kunde undersøges ved
at skaffe sig en lys, graa dybtorsk samt en rød taretorsk, og ved
at forvandle den førstnævntes farve til rød og den sidstes til
graa. Dette forsøg er gjort af dr. Petersen.
I Storebelt var rig adgang paa stærkt rød torsk ved
Refs-nes ude paa algebunden, og derfra toges 25de mai 1900 endel
af disse røde torsk ombord og førtes levende til Korshavn ved
Fyeüs hoved. En halv snes stykker udsattes i en lukket
torskeruse paa graalig tangbund. De overlodes til sig selv indtil den
Iste juni. Da rusen toges op, efter 6 dages forløb, var alle
torskene graa, saa at ingen, der ikke havde seet dem før, vilde
have bemærket noget særligt ved deres farve. Paa læberandene
og finnerne havde nogle endnu en svag rød tone, som ogsaa
tilsidst ganske vilde have tabt sig; thi forsøget blev senere
gjentaget i dammene paa den biologiske station, og der gik rød torsk
i endnu længere tid, og tilsidst forsvandt ethvert rødt skjær fra
den. Det vilde have gaaet ligesaa godt at gjøre en graa torsk
rød, ved at flytte den hen paa rød bund ; men dels er dette ikke
saa let at udføre, da den røde bund kun træffes pletvis paa
dybere og strømrigere steder, saa anbringelsen af en ruse ikke
der er saa let.
Denne slags farveforandringer hos fisk er der ofte leilighed
til at se, og de er lette at forstaa, naar hudens egenskaber
kjendes.
De røde, gule og sorte farveceller er altid tilstede, og
farveforandringerne beror paa, om cellerne er mere eller mindre
sammentrukne. De kan sammentrækkes til ganske smaa runde prikker,
og den tilsvarende farve forsvinder derved næsten, især naar
samtidig en. anden farves celler har udskudt sine udløbere over
et forholdsvis stort areal. Dette kan efter dr. Joh. Petersen sees
med stærk lupe paa enhver torsk.
Naar Arendals formandskab og repræsentantskab og erfarne
fiskere mener af torskens farve at kunne slutte, at den stammer
fra Flødevigens torsk, saa kan dette argument ved hjælp af farven
ikke tillægges større vægt, end om man af vinterens hvide ryper
vilde slutte, at de stammede fra en egen varietet, forskjellig fra
ryperne i sommerdragt.
Ferskvandsfiske. Følgende ferskvandsfiske findes i amtet
foruden laks og aal:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
