Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
NEDENES AiMT.
Jernmalmens forekomst er beskrevet af den tyske geolog
Hausmann, Th. Kjerulf, T. Dahll og flere.
De fleste gruber i Nedenes amt optræder i drag, idet de
ligger efter hverandre, ofte i retningen fra nordøst mod sydvest.
Imidlertid er forekomstmaaden forskjellig.
I gruberne omkring Arendal forekommer saaledes jernmalmen
som er magnetjernsten, sammen med en bergart, som er kaldt
granatsten, granatfels, medens der ved den anden forekomstmaade
i Solbergdraget ved Nes værk optræder magnetjernsten i rene
masser i en stribet bergart, en granit, som bestaar af feldspat
og lidt kvarts med korn af magnetjernsten.
Jernleiernes mægtighed er meget forskjellig. Geologen
Hausmann, som reiste i Norge i aarene 1806—1807 angiver den
sædvanlige mægtighed til 2—6 m., men han fandt, at den paa nogle
steder udvidede sig til 20 m. (10 lagter) og mere.
Jernleiestederne aftager ofte i mægtighed, ligesom de ogsaa
ofte udvider sig, og ofte kan de knibe sig sammen, saa at de kiler
sig ud, uden at det dermed er givet, at leiestedet er helt borte.
Granatstenen ved Arendals gruber optræder i grundfjeldets
lag. Granatstenen bestaar i en blanding af granat og augit
(navnlig hyppig med varieteterne kolophonit og kokkolit) med
kalkspat, sjelden lidt epidot.
Mængden af hver af disse bestanddele, granat, augit,
kalk-spat og magnetjernsten, er yderst forskjellig, og en af dem kan
hist og her mangle.
Saaledes er der blandinger af augit og granat, af granat og
kalkspat, der er ogsaa augit alene, granat alene, ja selv kalkspat
næsten for sig selv alene.
Magnetjernsten træder til i dragene, og der bliver blandinger
af magnetjernsten med granat og kalkspat, af magnetjernsten med
augit og kalk eller magnetjernsten med augit. Hvor magnetjernsten
er overveiende i blandingen, bliver den brugelig som en jernerts.
De drag af jerngruber, som hører til denne arendalske
forekomst, er:
Neskilens ertsdrag fra Buø grube til Krokodil grube ved
Nes-kilen, hvortil ogsaa bekvemt henregnes Hvideberg-gruberne.
Ertsdragene paa Tromøen, nemlig de ved Vaagsnes og i Alvekilen.
Langsæv—Torbjørnsbu i ßarbu og Solberg ertsdrag i Øiestad.
Klaadeborg—Kjenli ertsdrag samt dets fortsættelse til
Læres-tveid i Øiestad.
Braastad grubers felt i Øiestad.
I alle disse gruber forekommer ertserne sammen med granatsten.
Den anden forekomstmaade, hvor jernmalmen forekommer i
granit, er repræsenteret ved Solbergdraget i Holt, ikke at forveksle
med Solberg grube i Øiestad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
