Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
NEDENES AiMT.
I disse uden tvil rige ertsdrag vindes for tiden ikke malm.
Gamle Mørfjær grube har fra de ældste tider staaet i
anseelse for malmens godhed og mængde.
Bergarterne langs hele draget bestaar i hovedsagen af
horn-blendeskifer og rødlig kvarts eller vel en finkornet gneis i steilt
stillede lag.
Hornblendeskiferen optræder dels ren, dels glimmerblandet,
dels med hvid feldspat som saakaldt hornblendegneis.
Kvartsstenen eller gneisen er almindelig rødligfarvet, sjelden
ren, hyppig blandet med feldspat, undertiden med smaa granater
(ved Nes grube).
Alle gruber paa det søndre store drag, lige fra Krokodil
grube til Buø grube, synes at ligge i de samme lag af
horn-blendeskifer.
Nes grube, der tilhørte Nes værk, var et af værkets største,
men fattigste gruber. Forekomsten var mægtig, saa nogle faa
mand i sommermaanederne drev ud 500 til 600 tønder.
Nes grube blev afbygget ikke paa grund af sin rigdom paa
malm, men fordi den som tilslag ved jernsmeltningen paa Nes
værk dannede en letflydende masse.
Gamle Mørfjær grube skal være henimod 90 favne dyb,
14 favne bred og 20 favne lang. Begge de sidste dimensioner
gjælder imidlertid kun for dens aabning i dagen.
Paa Hvideberget i Flosta herred paa en odde af Flostaøen
østligst i Tromøsund ligger nogle smaa gruber, som maaske kunde
regnes til Neskilens forlængede ertsdrag; de er i ethvert tilfælde
skilt fra dette store ertsdrag ved mellemkommende gneis-granit.
Af Neskilgruberne var i 1826 kun 2 i drift, nemlig Aslak
grube, som gav god malm; desuden dreves Stollgruben.
Fra Havgruben til Aslak grube var drevet en dagstoll i en
længde af 55 ru.
Langsæv—Torbjørnsbu—Solberg malmfelt er den nordøstlige
afslutning af et langt ertsførende drag, der kan forfølges fra
Langsævheien i nordøst til Lærestveid i sydvest over Barbu,
Langsæv, Torbjørnsbu i Barbu, Solberg, Klaadeborg, Kjen li, Høiaas,
Skarvedal, Seldal, Kødebro og Lærestveid i Øiestad.
Dette ertsdrag har en længde af over 8 km., og fra de
derpaa liggende gruber forsynedes 6 jernværker tildels med malm,
nemlig:
Nes og Egeland fra Langsæv og Barbu, Fritsø og Froland fra
Torbjørnsbu og Klaadeborg, Fossum fra Kjenli og Bærum fra Solberg.
Af alle gruberne i feltet er Torbjørnsbu, Klaadeborg og
Langsæv de vigtigste. De har, som det hele felt overhovedet,
megen malm og ligger bekvemt til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
