Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
NEDENES AiMT.
Omkostningerne ved udvindingen af jernmalm angiver
Hausmann i 1807 til 48 skilling pr. td. eller kr. 3.20 pr. ton ved
Torbjørnsbu grube, hvor der dreves regelmæssige strosser,
hvorved arbeiderne selv maatte betale krudt og værktøi.
I Braastadgruben var omkostningerne 2 daler og 12 sk. pr. td.,
kr. 13.60 pr. ton, hvortil kom transportomkostninger til stranden 1
daler 12 sk. pr tønde eller kr. 7.20 pr. ton.
De norske jernværker nød, saaledes som Aall omtaler
ovenfor, store begunstigelser i ældre tid.
Kulforbruget var betydeligt og derfor tillagdes bergværkerne
ved kongelig forordning en cirkumference med indtil 4 mils
omkreds, og de under en cirkumference liggende bondegaarde var
forpligtet til at levere kul mod brugelig betaling.
Der gik en stor cirkumferencekjæde, begyndende 1 mil
vestenfor Kristiansand, uafbrudt langt ind i Smaalenene henimod rigets
grændse. Den begyndte med Vigelands jernværks cirkumference
efter cirkumferenceakt af 1792, strækkende sig 1 mil vestenfor
Kristiansand. Denne cikumference afløstes af Frolands værks af
3dje juli 1770; derefter kom Nes, Egeland, Fritsø, Bolvig eller
Vold, Fossum, Ulefoss eller Hollen, Eidsfoss, Kongsberg, Hassel,
Dikemark, Bærum, Hakedalen værkers cirkumferencer, indtil
kjæden afsluttedes med Moss jernværks cirkumference.
Jerntilvirkningen havde imidlertid dog sin begrændsning i
brændematerialet. Af mangel paa kul blev Eidsvold, Dikemark,
Odalen og Lesje værker nedlagte.
Til at maale kul anvendtes indtil omkring 1760 kun de
saakaldte kulietønder, som var l1/* alen eller 30 tommer i firkant,
og hvis indhold udgjorde omtrent 3 tønder, men senere anvendtes
et maal paa 1 læst eller 12 tønder, som gjordes bekvemmest 90
tommer langt, 40 tommer bredt og 30 tommer høit.
1 læst er ikke fuldt 2 m.3
Kulveden huggedes 3—4 alen lang og opsattes i miler med
en omkreds af 40—60 alen.
Man regnede sædvanlig at faa ll/2 læst kul af 27
kubik-favne ved.
En læst kul koster nu 7—-8 kr. og i gammel tid 4—5 kr.,
men i 1807 angiver Hausmann prisen til 2 rigsdaler eller kr. 6.40.
Støbegodset har visselig ladet adskilligt tilbage at ønske.
Aall skriver herom i sit lille arbeide «Om Jernmalmleier og
Jern-tilvirkning i Norge» :
«Det er almindeligen bleven bebrejdet de Norske Jernverker,
at deres Støbegods er i Nethed langt nedenfor det Engelske og
Svenske. — — — —
Men i et Land, hvor det ufuldkomneste Støbegods, de meest
gammeldags Former, glide rask fra Haanden, hvor konsterfarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
