Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
NEDENES AiMT.
jernværksdriften. I samme aar byggedes en ny masovn af
moderne konstruktion.
Trækullene, hvortil benyttes top og andet skogaffald, faaes
. mest af egne skoge; bl. a. benyttes ogsaa dertil baghun og andet
affald fra et mindre sagbrug, som drives paa eiendommen; men
tilgangen paa kul er ikke tilstrækkelig til at holde masovnen i
drift i mere end en del af aaret, hvilket i høi grad
vanskeliggjør en økonomisk drift.
Jernmalmen har værket nu i mange aar hentet fra egen
grube, Klaadeborg, ved Arendal.
Efter at være knust røstes malmen i røstovnen, som ophedes
af gas fra masovnen. Denne sidste paasættes malm og kul i
vekslende lag ved automatiske transportører.
Rujernet fra masovnen bliver først smeltet (fersket) i
saakaldte Lancashire-ovne, hvorved kulstof mængden aftager i jernet,
og det bliver mygt, smidbart jern.
Dette jern sveises under hammer eller i valseværk til
stangjern.
For at omgjøre dette bløde jern til «blemmestaal» pakkes
stængerne sammen med knust trækul for «cementering», som
bestaar i en opglødning, men ikke smeltning; under denne proces,
som varer i ca. 10 døgn, optager jernet atter en del kulstof, fra
Vs pct. til 2 pct.
Der indsættes paa en gang i glødeovnen 30 til 40 tons jern.
Alt efter sin plads og sin art optager stængerne under processen
mere eller mindre kulstof.
Efter den bestemmelse, som det færdige staal skal have,
maa man benytte staal af forskjellig kulgehalt, og naar
stængerne er afkjølet, bliver de slaaet i stykker, og dels efter
bruddets udseende, dels ad kemisk vei bliver de forskjellige stykker
derpaa sorteret.
Opvarmningen af cementeringsovnen sker udelukkende ved
hjælp af sagflis og andet skogaffald.
Det saaledes erholdte blemmestaal har sit navn deraf, at der
paa stængernes overflade opstaar større eller mindre blemmer.
Dette halvprodukt, der er meget sprødt, bliver opslaaet i
smaa biter, som paasættes i smeltedigler, der rummer fra 20
til 25 kg., og som indsættes i en saakaldt Siemens smelteovn, i
en intens hede. Efter den bestemte tid, der varierer efter den
art staal, som skal fremstilles, tages diglerne op ved hjælp af
tænger, og den flydende masse heldes i former; staalstykkerne,
«ingots», faar forskjellig størrelse efter det øiemed, hvortil staalet
skal anvendes.
Den største vanskelighed i staalfabrikationen er støbningen
af tætte ingots (uden blærer i godset). Det er af stor vigtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
