Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
NEDÉNES AMT.
skibe i Berwick. I Bergen synes der at have været et eget laug
af englandsfarere. Ogsaa fra andre byer end Bergen blev der
drevet handel paa England, saaledes fra Tønsberg og Oslo.
I 1278 og 1279 fik Lübeck og Bremen sine første
friheds-breve i Norge. Disse begunstigelser var i sig selv ganske smaa
og ubetydelige, kun saa meget, at man ikke fik hanseaterne til fiender.
Fra Magnus Lagabøters tid søgte den norske handelspolitik
at samle al handel i byerne, at lade hver by faa sit bestemte
opland og at gjøre Bergen til rigets fornemste handelsstad. Man
indskrænkede antallet af dem, der var berettigede til at drive
handel.
Landsloven fra 1260-aarene bestemmer, at ingen mand skulde
fare i kjøbfærder, som eier mindre gods end 3 mark gjældfrit.
Kongernes handelspolitik ned gjennem hele middelalderen,
ja langt ind i den nyere tid, var at samle handelen paa
stapel-pladse og for fiskens vedkommende i Bergen. Maalet for denne
politik var dobbelt: først og fremst gjaldt det at holde de
fremmede borte fra Norges rige fiskerier, for det andet vilde man
gjøre Bergen til en virkelig handelsstad i lighed med udlandets
store byer. Ogsaa fiskale hensyn virkede med. Det var langt
lettere at indkræve told for de udførte og indførte varer paa et
enkelt sted end paa mange.
Der dannede sig i løbet af det 13de aarhundrede i vore byer
en virkelig handelsstand med betydelig omsætning og bevidste
maal. Men indre og ydre forhold og fremforalt hanseaternes
komme dræbte den lovende begyndelse.
Fordringen om, at den, som driver handel, skal eie en mindste
formue, søger at befordre udviklingen af en handelsstand, og
lignende forbud blev gjentaget under Magnus Eriksson, Haakon
VI og Olav Haakonssøn.
Oprindelig havde bygderne som kjøbstæderne lov til at drive
al slags næring. Retterboden af 1282 forbød udlændingerne at
drive fjordkjøb. Endog for trælasthandelen opretholdtes de samme
fordringer. Retterboden af 1306 forbyder udlændinger at kjøbe
spærrer, bord eller rafter af andre end af kongsgaarden,
raad-mændene og husbønderne i byen.
I 1299 kom det første forbud mod landprang. Det forbydes
folk at «fare med kjøbmandsskab og have torv foran hver mands
dør. Alle kjøbmænd skal flytte sit gods til kjøbstaden og sælge
det der».
Skibene blev endnu ned til omkring 1300 bemandede paa
gammel vis, saa at hver matros var parthaver i ladningen, men
udviklingen gik mer og mer i den retning, at en enkelt mand
eller faa mænd eiede skibets ladning, og dette blev omkring 1300
det sædvanlige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
