Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
NEDENES AiMT.
Den betydelige tømmerdrift i det 18de aarhundrede
fremkaldte forordning af 20de august 1726, der forbød al handel med
master og mastespirer uden til kongelig tjeneste, til skibsbygning
i landet eller til fremmede skibe, som repareredes. Al lod- og
bjælkehugst blev forbudt der, hvor sagtømmer af skogene kunde
bringes til de privilegerede sage, og alene tilladt paa de steder,
hvor ingen sage var, især i Agdesidens distrikt, hvor de ikke til
deler kunde skjæres og udføres. Al drift og skur af
under-maalstømmer blev aldeles forbudt.
Reskript af 6te september 1688 om betaling for tømmer i
kontanter blev ikke fulgt.
Tømmermængden, som fremdreves i vasdraget, vises i de
opbevarede bomregninger. Ifølge disse var der:
1731 og 32 udtaget af Mæsel bom 9 545 tylvter
1733 — - —»— 5 457 »
1735 — - —»— 3 447 »
1742 — - —»— 4 33210/iä »
1731 og 32 — - Asdal bom 12 552
1733 " — - —»— 6 242 »
1735 — — »— 3 462 »
1742 — —»— 5 0447i2 »
Fra denne tid begyndte det at gaa tilbage med
trælasthandelen. Der var ingen orden med flødningen, saa tømmeret
laa i vasdraget og raadnede og hindrede flødningen af nyt.
Denne omstændighed gjorde, at trælasten var i liden værdi, naar
den skulde udskibes, og at forretningen fordrede en
uforholdsmæssig driftskapital. Handelen kom mere og mere paa nogle faa
hænder, hvor der endnu var tilstrækkelig pengemagt. Dette
trykkede indkjøbsprisen yderligere, og trods reskriptet af 6te
september 1688 gik handelen mere og mere over til at blive
en tuskhandel, idet tømmeret for en væsentlig del tilbyttedes
mod varer.
Herover og over de privilegier, Arendal havde faaet som
kjøbstad ved reskript af 7de mai 1725, opstod da misfornøielse,
og bønderne begyndte at klage til kongen over trælasthandlerne.
I den første af disse klager fra bønder i Froland fra 1752 siges,
at trælasthandlerne selv satte pris paa tømmeret og betalte det
med varer til mindst dobbelt pris. Denne klage førte dog ikke
til noget.
I aarene 1784 og 1788 klagede bønderne af Telemarken,
Aamli og Gjevedal over, at elven var fuld af last, som laa og
raadnede og hindrede flødningen af ny; de kunde næsten ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
