Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSI AHT.
411
I de baltiske havne havde vistnok Norges trælasthandlere
store konkurrenter; men denne handel forstyrredes ofte dengang
af krigsforhold, og den østersjøiske trælast kan ikke under lige
omstændigheder træde i skranke med den norske, fordi den,
endskjønt sædvanligen mindre af volum, er af en ædlere art, og
fordi færdselsomkostningerne forhøier prisen i England paa det
østersjøiske tømmer. To reiser fra Norge ligger sædvanligen paa
siden af en fra Østersjøen paa England.
De store skoge i det indre af Sverige og i den finske bugt
havde endnu ikke fundet, i den grad som senere hen, vei til
kysterne, fordi det kanalsystem, som letter færdselen deraf, endnu
ikke var bragt til fuldkommenhed, og de øvrige vanskeligheder
for adgangen dertil endnu ikke var ryddede tilside.
Norge havde saaledes et slags monopol paa
trælastudskibning til England; storbritanniske og irske havne opfyldtes med
norsk trælast, der havde en rask afsætning under et stærkt
forbrug. Store, bugede skibe, mere skikkede til at rumme end til
en hurtig og bekvem seilads, for i en ensformig fart fra England
til Norge og bar den største del af Englands forbrug af trælast
over til et fordelagtigt marked.
Englands orlogsværfter har vel aldrig været i større
bevægelse end paa den tid, og disse behøvede ikke alene skibstømmer
og ekelast, hvoraf Norges skoge lidet kunde tilveiebringe, men
store masser af uædlere sorter, som udskibningen til Norges øvrige
markeder i hin tid gav.
Udskibningen til Holland, der stedse har udgjort en af de
vigtigste afløbskilder for Norges trælast, især dets gran,
forstyrredes ofte under den krigsulykke og indvortes forvirring, som dette
land da maatte gjennemgaa, og det var først efter gjenvunden
fred, at denne udskibning fik sin forrige fasthed.
Her hidsættes fragtsatser, væsentlig fra Arendal, fra
begyndelsen af aarhundredet:
I aaret 1800 betaltes der for reiser mellem Arendal—Irland
96 sh. og for reiser senere paa aaret 80 sh., mellem Arendal
og Hull 80 sh. og mellem Liverpool og Kristiania pr. ton
stenkul 19 sh. -f 10 pct.
1801 var fragterne Arendal—Irland om vaaren 112 sh.,
Forsgrund—London 96 sh., mellem samme og Falmouth 108/6.
1802 Arendal—Irland om foraaret 65/6, Drammen—Irland
senere paa aaret 68 sh.
1803 Arendal—Irland om foraaret 72/6,
Fredrikstad—London om foraaret 64 sh.
1804 Arendal—Irland om foraaret 94 sh., Moss—Drammen
—Irland senere paa aaret 98/6, Fredrikstad—London tidlig paa
aaret 67 sh., senere 60/9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
