Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSI AHT.
419
omtrent de samme priser som i Glommens og Drammenselvens
vasdrag.
Handelspriyilegier. Stor indflydelse paa handelen i amtets
bver havde de privilegier, som Kristiansand flk ved sit anlæg og senere.
I 1641 anlagde Kristian IV Kristiansand, og for dens skyld
maatte de smaa byer i en vid omkreds lide, idet der overførtes
alskens begunstigelser paa det nye byanlæg.
Byen blev en frihavn, og hele stiftets handel og skibsfart
søgtes samlet her.
Efter enevoldsmagtens indførelse fulgte omfattende
byprivi-legier ; privilegier af 30te juli 1662, af 15de november 1665 o.s.v.
Under Kristian V blev dens privilegier stadfæstede og
udvidede under 29de januar 1672. 23de januar 1682 blev de
borgere, der boede paa udhavnene udenfor toldstederne, paalagte at
flytte ind til byen, og 6te mai 1682 blev Kristiansand
stiftamtmandens og biskopens sæde.
15dé juni 1686 flk byen nye privilegier, mere omfattende
end de ældre. Indvaanerne skulde i 20 aar være forskaanede
for at betale mere end halv konsumtion; derimod skulde alle
indbyggere af Østerrisør, Mandal, Arendal og Flekkefjord, der ikke
inden nytaar flyttede inc! til Kristiansand, betale dobbelt skat og
konsumtion og ingen andel have i byens privilegier, men svare
under fogden og sorenskriveren. Derhos skulde det staa alle
Kristiansands borgere frit for paa disse fire toldsteder at have
pakboder og drive handel ved ugifte tjenere. Alle, som drev
borgerlig næring udenfor disse havne, skulde under straf af sine
huses konfiskation være flyttede ind til Kristiansand.
20de november 1686 udfærdigedes følgende besynderlige
bestemmelser: Da de udenbys handlende endnu ikke var
indflyttede til Kristiansand, maatte de i tre aar ikke indkræve restancer
hos bønderne, som disse ogsaa skulde være fritagne for at betale,
og hvis dette alligevel skede, skulde værdien være forbrudt dels
til Kristiansands raadhus, dels til byens skole. Derhos skulde
de sælge sine varer til Kristiansands borgerskab for indkjøbspris
og ikke forhandle nogen slags varer til bonden; de indbyggere af
Østerrisør, Mandal, Arendal og Flekkefjord, som ikke var
indflyttede før nytaar, skulde af al last, som de kjøbte til 3 rdlr.
tylvten, svare 1 rdlr. til Kristiansands raadhus og kirke.
Ingen udenbys borger maatte sælge sine skibe til fremmede, og
endelig skulde enhver, der efter nytaar handlede med bonden,
ikke blot have forbrudt varerne, men endog betale deres fulde
værdi i bøder. Disse strenge bestemmelser blev gjentagne ved
reskripter af 23de april 1687 og 14de januar 1688, og de ledede
da ogsaa til, at nogle af dem, som drev handel udenfor byen,
skaffede sig huse her og fremmødte paa raadstuen hver St. Tho-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
