Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
459
I de vestligste kystbygder af Øst-Agder nærmer befolkningen
sig mest til de vestagderske; der er intet skarpt skille ved
amts-grændsen og ingen folketypegrændse ved kysten; overgangen er
sukcessiv ; befolkningen er væsentlig den samme, kun tilsat med
østnorske folkeelementer med længere skalleformer.
I Sand og Landvig og Fjære thinglag er middelindexen
endnu kortskallet, de danner overgangsleddet mellem amterne;
men denne lille kystrand bliver efterhaanden smalere og smalere,
og omtrent fra omegnen af Arendal er allerede middelindexen
gaaet over til at blive mesocefal.
Vel danner endnu kortskallerne en betragtelig del af
befolkningen, saaledes i Øiestad herred endnu 50 pct., men
middelindexen bliver ikke destomindre mellemskallernes, da graden af
langskallethed er saa stærk, at den neutraliserer antallet af
kortskaller.
Ligesom i Vest-Agder synker ogsaa antallet af kortskaller i
kystbygderne jevnt, eftersom man kommer østover, fra 61.1 pct.
i Landvig og Fjære til 46.6 pct. i Søndeled ved amtsgrændsen i øst;
i gjénnemsnit udgjør de i kystbygderne 45 pct. af befolkningen.
Det samme sker her, som i Vest-Agder, kortskallerne aftager
i regelen i retningen fra kysten og indover; enkelte
indlands-bygder kan vistnok have et lige stort antal kortskaller som kysten,
men det hører til undtagelserne.
Kystbygderne frembyder ikke særegenheder, som er nærmere
omtale værd.
I Dybvaag og Flotta er legemshøiden ikke stor, og befolkningen
er svag ; paa enkelte af øerne (Sandø) er saa mange ægteskaber
mellem slægtninge, at befolkningen synes at have taget skade
deraf.
Byen Arendal viser intet karakteristiskt; befolkningen er stærkt
opblandet med tilflyttere fra de omgivende kyst- og landdistrikter,
og der er kun faa af ren byrace. Som vore øvrige norske byer
danner den et tro sidestykke til de omgivende bygder; der er
samme procent af skalleformer, kanske noget flere mellemskaller
end sædvanligt langs kysten her (50 pct.).
Indlandsbygderne kommer i almindelighed ikke kysten
nærmere end ca. 1 å 2 mil. og har paa nogle faa undtagelser nær
gjennemsnitlig under 40 pct. kortskaller; de øverste bygder,
Setes-dalen og Aamli, skal omtales for sig.
Raabygdelagets navn synes P. A. Munch at ville aflede af
folkenavnet roger eller ryger, og det skulde være den del af
Øst-Agder, som fortrinsvis var bebygget af ryger.
Prof. S. Bugge afleder ordet af ro, o: en vraa, krog, og
raa-byggerne skulde have navn af bostedets afsides beliggenhed.
Hos indlandsfolket er, i modsætning til kystens folk, skalle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
