- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
466

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

466

NEDÉNES AMT.

Jasontypen, og den forekommer her hyppigere end andetsteds i
hele amtet.

Skjont Setesdalen paa den fremmede gjør indtryk af
forholdsvis stor ensartethed, er der dog ikke uvæsentlig forskjel
mellem valledølen og byglændingen; de hjemmehørende kan skille
det ene annekses befolkning fra det andet enten paa staturen,
gangen eller maaden at føre sig paa. Den reneste setesdøl,
valledølen, skal have en noget raskere gang og slænger mere med
armene end byglændingen, der bevæger sig med mere ro.

Her ligesom flere steder i landet, hvor klasseforskjellen er
stærk udpræget, er der to noget forskjellige ansigtstyper, en
finere og en grovere eller simplere — den første i regelen tilhørende
gaardmanden, den anden leilændingen, husmanden eller den
mindre selveier, der har ført en haardere kamp for tilværelsen.

Setesdølen har i almindelighed noksaa regelmæssige ovale
ansigtstræk, men med kraftig benbygning; hos noget ældre folk
bliver dog ofte kjævepartierne dominerende — hans
tyggeappa-rater er stærke — og markerer ofte ansigtet. Hos den grove
type kan de være usædvanlig udviklede, særlig i den modnere
alder, og giver sammen med de kraftige øienbrynsbuer og svære
temperalapophyser ofte ansigtet et noget raat udseende.

Setesdølens ansigt er langt og middelsbredt — er det bredt,
er der fremmed indblanding fra Aaseral eller søndenfra.

Den finere type og yngre folk har de nævnte træk i
formildet grad og mere afrundede former; ikke sjelden er der
virkelig klassisk smukke og karakteristiske træk, af og til med
en fin, svagt krum næse, medens denne i almindelighed er ret og
ikke særdeles stor. Øiet er blaat, af temmelig stærk intensitet,
uden dog som regel at være mørkeblaat — brune øine er næsten
ukjendte i dalen.

Blikket er kjækt og djervt, ofte eiendommelig skarpt med
næsten vildt udtryk, og heri er ogsaa stor forskjel paa ham og
befolkningen udenfor i dalføret. Ørene er ikke sjelden temmelig
udstaaende fra hovedet og adamsæblet ofte stærkt
fremtrædende.

Haarfarven er overveiende lysblond, hos børnene næsten
hvid; mørkt haar er forholdsvis sjeldent og skyldes da
indblanding fra Aaseral, rødt haar er ikke almindeligt.

Hverken haar- eller skjægvæksten er synderlig kraftig; de
bærer i almindelighed haaret snauklippet, i panden beholder de
gjerne en lang haardusk, den saakaldte «spir», som de tidligere
flettede og lagde bag øret.

Paa grund heraf og tildels paa grund af klædedragten synes
setesdølen at have et lidet hoved, hvad han dog i virkeligheden
ikke har.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free