Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
NEDÉNES AMT.
Den er kjendt paa Sandwichsøerne, Panama, Kongo, Kamerun
og paa steder rundt Afrikas kyst. Sygdommen forekommer paa
den nordligste af de japanske øer (Yezo) og paa de nordenfor
liggende øer Kurilerne.
I Australien er den i den senere tid iagttaget i Sydney,
Melbourne, New-Zeeland. Efter 1890 har den vist sig i Europa
og i de forenede stater.
Ombord i skibe har den længe været iagttaget i visse
farvande, særlig i det indiske hav, paa japanske og brasilianske
krigsskibe ved Japans kyster, i det stille hav o. s. v., fortrinsvis
blandt den farvede besætning.
Særlig siden 90-aarene optræder den hyppig paa almindelige
handelsskibe, særlig paa seilskibe med lange reiser, og ikke alene
i de nævnte farvande, men ogsaa paa reiser mellem steder, hvor
beri-beri ikke vides at forekomme.
Sygdommen har en fugtig, vatersottig form, en tør, med
afmagring forbundet form og en blandet form. Den optræder med
meget forskjellig dødelighed, der er nævnt 10—70 pct. Efter
et kortvarigt almindeligt ildebefindende indfinder sig hurtig det
mest iøinefaldende symptom, den eiendommelige gang, hvorved
benene, der samtidig er stærkt svækket, løftes høit. Tiltagende
lammelse baade af føie- og bevægeevnen tvinger snart patienten
til at holde sengen, og under symptomer paa hjertesvækkelse, ofte
med udvikling af vattersot, kan døden indfinde sig efter faa
dages forløb.
Hyppigere strækker sygdommen sig dog over et længere
tidsrum (flere maaneder) og efterlader ikke sjelden svækkelse gjennem
flere aar. Tilbagefald er ikke sjeldne. Beri-beri antages af de
fleste læger for ikke at være smitsom. Man har især givet slette
hj-gieniske forhold og utilstrækkelig eller daarlig næring skylden
for beri-beris opstaaen.
I Japan, hvor man tror at finde sygdomsaarsagen dels i
nydelsen af visse fiske, dels i ris, har man især rettet
opmærksomheden paa kostens sammensætning og lagt vægten paa
tilførsel af kvælstofholdig føde. Medikamenter synes ikke at have
synderlig virkning.
Om den egentlige aarsag til beri-beri er lægerne i vildrede.
Nogle mener, at beri-beri er en ernæringssygdom, og da enten en
blodsygdom beslægtet med skjørbug eller en hungersygdom
fremkaldt ved utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig føde, andre har
ment, at det var en forgiftningssygdom, som skyldes fødemidlerne,
nogle mener, at det er en infektionssygdom i lighed med malaria
o. s. v.
«I medicinsk tidsskrift» for 1903 omtaler læge Stian Erichsen
undersøgelser af havnelæge i Falmouth og Truro Cecil Bullmore,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
