Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING. 579
Statt bio,
statt bio,
sum dairis sjæl i helviti sto.
Der er megen overtro, som knytter sig til den kirkelige ritus.
I sognepræst P. L. Lunds tid i Setesdalen, pleiede de at
faste — det var før den stærke religiøse bevægelse kom til
Setesdalen.
Vidste nogen sig skyldig i en eller anden grov forbrydelse,
anvendtes til udsoning hos Gud den lange faste. Denne fandt
alene sted i dimmelugen, da ingen føde maatte nydes fra
langfredag til paaskedag, og den, som pøniterede, holdt sig i den tid
for det meste i sengen. Langfredag, 4de fredag efter paaske
eller store bededag nød man intet, før man kom fra kirken. I
denne andagts- og bodsøvelse maatte ikke sjelden kreaturerne
deltage, idet disse kun flk lidet til livets ophold i disse dage, og
forat de ikke ved brølen skulde minde om sin trang og forstyrre
andagten, blev de mulebundne.
Ved haandspaalæggelsen af præsten under absolutionen maatte
præsten nødvendig se vedkommende ind i øinene. Gjorde han
ikke det, var det et tegn paa, at man ikke var antagen af Gud
eller havde faaet sine synders forladelse hos ham.
En kvinde beklagede sig saaledes urolig og nedslagen for
præsten P. L. Lund, fordi hans øine ved absolutionen ikke fulgte
hans haand. Han siger, at den ængstelighed, hvormed mange
baade under absolutionen og ved sakramentets uddeling stirrede
præsten i øinene, lod formode, at denne overtro var almindeligere,
end man skulde vente.
De mente ogsaa, at den afløsning, præsten gav med høire
haand, var gyldigere end den, han gav med venstre, idet de
endnu drømte om den binde- og løsenøgle, hvormed præsterne
skulde være betroet.
Overtro og overtroiske sagn knytter sig til de steder, som
er valgt til byggeplads for kirker. Her er de fra Valle:
Kjyrkja i Vallesokn.
De va aigaang lengji sia, kjyrkja i Vallesokn sille flyttjast.
Fokk tott’, ’u sto paa so ulageleg en stad, o de va satt au, for
der kringum ’æ va inkji fokk so tett grennt sum airesta i
sokninn.
Grunnen ti, at kjyrkja sto der, ’u sto, va den, at da tvai
garann der, Nomeland o Haugjen, sum ’u sto neraste, vaare da
gamlaste garann i haile Vallesokn.
Da sku endaa ver’ upprudde av fokk fraa Hylestasokn, o
dai ha da en ture ti stoila. Da haite endaa likeais, sum tvai
gara derut haiti, so d’æ inkji utrulegt helle, at d’æ so.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
